DMI er ikke i tvivl: Her venter stort vejrskifte

Emil Martesen

3 timer siden

|

21/12/2024
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
DMI er ikke i tvivl.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Danskerne har taget hul på weekenden, og den er startet som alle de andre den seneste periode - nemlig grå og kedelig.

'Efterårsvejret' har nemlig fået sit tag over Danmark, og selvom kalenderen skriver december, så må de sneglade-danskere lede langt efter de vinterlige byger.

Men der er alligevel god grund til at trække lidt ekstra på smilebåndet.

Lørdag er vi stået op efter årets længste nat og kan nu glæde os over, at nætterne igen bliver kortere, og dagene længere.

I går var en af de pæne dage med en del sol, men desværre er der ikke udsigt til flere af den slags dage hen over julen.

Det skriver DMI.

Rent vejrmæssigt bliver dagen i dag en omgang blandede bolsjer.

Det starter mest skyet, og stedvis kommer der lidt regn. Længst mod vest kan der være plads til lidt sol, dog afbrudt af enkelte byger.

I løbet af dagen trækker et mere solidt skydække ind over landet fra vest, og i løbet af eftermiddagen vil en ny front bevæge sig ind og en overgang give udbredt regn. Temperaturen når op mellem 5 og 8 grader.

Frem mod jul bliver vejret noget ustadigt med en blanding af byger og flere fronter.

I løbet af juledagene vil et højtryk opbygges syd for landet, som vil sende lunere luft op over os og holde det mest tørt. Den lune luft er mere fugtig, og det vil derfor desværre være med gråvejr til følge.