DMI deler splinterny sæsonprognose: Sådan bliver vejret i foråret

Emil Martesen

52 uger siden

|

21/12/2023
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
DMI løfter sløret for en splinterny sæsonprognose.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mens stormen Pia er ved at gøre sit indtog i Danmark, har DMI opdateret deres sæsonprognose.

Det er nu muligt at se, hvordan vejrprognoserne for foråret ser ud, men inden foråret sparker døren ind, så skal de sidste vintermåneder først passeres.

Februar 

I sæsonprognosen skriver DMI, at et højtryksområde med al sandsynlighed vil dominere i Arktis, over Grønland og Ishavet, og i perioder over Skandinavien.

Derudover ser det ud til, at lavere lufttryk vil befinde sig over Central- og Østeuropa.

Lavtrykkene vil primært tage turen syd for Danmark, hvilket betyder at kold og tør luft hyppigere, og/eller i længere perioder, kan strømme ned over Danmark fra nord eller øst.

Konkret betyder det, at der vil være perioder med stabilt, koldt og tørt vejr samt gode solchancer. Indimellem vil der også være mulighed for sne og snebyger, hvorfor der er lidt til enhver smag.

Samlet set ser temperaturen ud til at ende en del under det normale for måneden.

Marts

Første forårsmåned ligger et godt stykke ude i fremtiden, og prognoserne er heller ikke helt enige om, hvordan vejret bliver den måned.

“Hvis et kraftigt højtryk etablerer sig fra Grønland til Nordskandinavien i februar, kan det kolde vintervejr bide sig fast og fortsætte en stor del af marts måned”, skriver DMI.

Andre prognoser peger dog på, at der i marts måned bliver både mildere og mere ustadigt vejr.

Ifølge trykbilleder kan danskerne forvente en pose blandede bolsjer, da der både meldes om stabilt, tørt og koldt vejr, men også solchancer og muligheder for sne.

Temperaturen for måneden ser i skrivende stund ud til at ende omkring eller under det normale.