DMI advarer: Her kan du opleve vindstød af orkanstyrke

Emil Martesen

98 uger siden

|

30/01/2023
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Nu advarer DMI om hvilke danskere, der skal byde velkommen til vindstød af orkanstyrke.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En grå og våd januar lakker mod enden, og det ser ud til, at måneden smækker døren i med et brag. 

Og selvom danskerne kunne byde velkommen til solen, der tittede frem i sidste uge, så kan danskerne godt vinke farvel til den igen. 

Humlen er nemlig, at et dybt lavtryk for alvor får sit tag over Danmark inden længe. 

I skrivende stund bevæger det sige over den nordlige del af Skandinavien og mod øst, hvor den tilhørende koldfront kommer til at give regn over hele landet. 

Sådan lyder meldingen fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI)

På bagsiden breder der sig en pæn opklaring, men inden vejret for alvor skifter karakter, så bliver det særdeles blæsende. 

Desuden følger der en del byger med. Bygerne kan være med regn eller hagl, og det skal præge vejret først på dagen. 

Og som om regn og hagl ikke allerede skulle være nok, så er vinden også tiltaget i løbet af natten. Lige nu blæser det med en frisk vind til kuling fra vest og nordvest. Ud på dagen kan særlig landets vestvendte kyster, opleve middelvind af hård kuling.

Derudover er vinden stødende, og flere steder i landet vil man i løbet af mandagen også kunne opleve vindstød af stormstyrke (24,5-28,4 m/s). Står man ved den yderste klitrække i Nationalpark Thy, er der endda risiko for, at vindstødene en kort overgang omkring middag kan nå op på orkanstyrke (mere end 32,6 m/s).

Efter mandagens blæsevejr stilner vinden en smule af i løbet af tirsdagen, men vinden vil alligevel ikke helt slippe sit tag. For i løbet af tirsdag eftermiddag skal endnu et frontsystem passere landet fra nordvest, og endnu engang vil vinden tiltage, særligt på bagsiden af fronten.

De seneste modeller indikerer lige nu, at vi får frisk vind til kuling fra vest og nordvest med vindstød af hård og stormende kuling. Ude ved vestkysten og den sydlige del af landet kan vindstødene nå op til stormstyrke eller stærk storm.