Derfor fik Christian Eriksen hjertestop

Henrik Rothenbücher

184 uger siden

|

17/06/2021
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Årsagen til Christian Eriksens hjertestop er nu klarlagt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Siden lørdag den 12. juni har den danske landsholdsspiller Christian Eriksen været indlagt på Rigshospitalet.

Her har han gennemgået flere undersøgelser for at finde ud af, hvad der var årsagen til, at han pludselig kort før halvleg fik et hjertestop.

Nu er der kommet en afklaring, og den afklaring har kommet i forbindelse med, at DBUs læge, Morten Boesen fortæller, at Christian Eriksen skal opereres.

Meldingen fra Morten Boesen lyder

“Efter at Christian har gennemgået diverse hjerteundersøgelser, er det blevet besluttet, at han skal have indopereret en hjertestarter, en såkaldt ICD-enhed. Dette giver man efter hjertestop udløst af hjerterytmeforstyrrelse,” lyder det fra Morten Boesen.

Forklaringen på Christian Eriksens hjertestop er dermed, at han fik det på grund af hjerterytmeforstyrrelser, som også er kendt som hjertearytmi.

Ifølge Sundhed.dk er symptomerne på dette typisk let hjertebanken, kraftige hjerteslag eller træthed. Derudover kan symptomer også være svær åndenød, svimmelhed og besvimelse.

I allerværste tilfælde vil hjerterytmeforstyrrelser udløse en hjertestop, hvilket har været tilfældet i Christian Eriksens sted.

Sundhed.dk skriver, at hvis man besvimer eller får et hjertestop på grund af hjerteforstyrrelser, så vil man akut blive indlagt på hospitalet for at blive undersøgt nærmere.

Det var ligeledes tilfældet med Christian Eriksen, og resultaterne af disse undersøgelser har betydet, at han skal have opereret en hjertestarter ind i sig.