Selv med rygsækken fuld af mod, håb og kirurgiske skruer kan livet tage et uventet sving.
Det ved familien Jespersen alt om.
Sidste år fulgte TV 2-seerne med, da lille Konrad – kendt fra programmet 'De sjældne danskere' – gik igennem en stor og kompleks kæbeoperation for at forbedre sin vejrtrækning. Operationen var nødvendig, fordi Konrad lever med den sjældne diagnose Baraitser-Winter og er født med blandt andet tilbagetrukket underkæbe og smalle luftveje.
Indgrebet gav pote. Efter næsten seks år med maskiner, målinger og hyppige indlæggelser kunne familien i efteråret endelig tage afsked med Respirationscentret i Glostrup – lettede og med følelsen af, at det hele havde været det værd.
Men lykken fik kort snor.
Et halvt år senere er Konrad og hans mor, Cecilie Strøm Jespersen, tilbage på afdelingen – denne gang med en velkendt uro i maven.
“Vi er tilbage – med en klump i maven er vi endnu engang trådt ind på Respirationscentret. Den afdeling, hvor vi for et halvt år siden blev afsluttet efter fem år med beskeden om, at kæbeoperationen havde været det hele værd og skabt den nødvendige plads omkring Konrads luftveje,” skriver Cecilie i et opslag på Instagram, hvor hun også deler et billede af Konrad fra sygesengen.
Der var tale om en kontrolundersøgelse, og heldigvis viste tallene sig at være beroligende. Men lægerne holder nu ekstra øje, og familien forbereder sig på, at endnu en operation muligvis kan blive nødvendig i fremtiden.
Foruden de sundhedsmæssige fremskridt har den første operation også ændret Konrads udseende markant. Efter indgrebet har hans forældre – som en del af behandlingen – gradvist skulle skrue på det kirurgisk indsatte udstyr i kæben, så den langsomt blev skubbet fremad.
Forvandlingen har sat følelserne på overarbejde.
“Når man ser på hans ansigt, så er han gået fra at kigge nedad til, at han nærmest er meget fremme med både kæbeparti og holdningsmæssigt. Så det er meget markant,” siger faren Martin i det afsluttende afsnit af De sjældne danskere og forklarer, hvordan selv de mindste ting – som et smil eller et bid af maden – pludselig føles nye.
DU kan læse hele opslaget fra Cecilie her:
