De 10 fødevarer der er steget mest i pris i butikkerne - Nummer 1 stikker helt af

Nicolai H

1 time siden

|

05/02/2025
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Skriv dig disse varer bag øret, inden du tager ud og handler.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Er du ved at få et mindre hjerteanfald over prisen på din yndlingsplade chokolade? Så er du ikke alene.

Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik som B.T. har fået fingene i, er prisen på chokolade i december 2024 steget med hele 22 procent sammenlignet med året før – og dermed løber den søde fristelse med titlen som årets største prisstigning blandt fødevarer.

Men chokolade er langt fra det eneste, der har taget et prishop.

Kaffe og smør er lige i hælene med henholdsvis 17,6 og 16,2 procents prisstigning. Og udsigten er ikke ligefrem lysere, hvis man spørger eksperterne.

Råvarer driver prisen i vejret

Ifølge detailhandelsekspert Bruno Christensen er det råvarepriserne, der er skurken bag de voldsomme prisstigninger.

"Det gælder for enhver butiksansvarlig i dansk dagligvarehandel, at de ønsker at være billigere end konkurrenterne, og derfor vil vi ikke se prisstigninger med udgangspunkt i butikkernes ønske om at lave en større avance. Dertil er konkurrencen om kunderne for hård," siger han til mediet.

Den stigende pris på både kakaobønner og kaffebønner har sendt chokbølger gennem supermarkedernes hylder – og forbrugernes pengepunge. Men det stopper ikke her.

Palle Jakobsen, chefanalytiker hos Agrocom, advarer om, at priserne i supermarkederne vil fortsætte med at stige i den kommende tid.

"Når vi har et højprismarked, hvor produktionen ikke er gået i vejret, så kommer vi ind i en mangelsituation," forklarer han. Med andre ord: Der er ikke noget quick fix på vej til dit næste chokoladecraving eller kaffepauses behov.

Her er listen over de fødevarer, der er steget mest:

  1. Chokolade: 22 procent

  2. Kaffe: 17,6 procent

  3. Smør: 16,2 procent

  4. Kartofler og kartoffelprodukter: 15,9 procent

  5. Frisk mælk: 15,6 procent

  6. Kaffe, the og kakao: 13,8 procent

  7. Olivenolie: 11,9 procent

  8. Smør, margarine og spiseolie: 10 procent

  9. Frugt- og grøntsagssaft samt koncentrater: 9,6 procent

  10. Ris: 9,1 procent