Overlever omdans den ene uge – farvel og tak den næste. Sådan har devisen ganske ofte været i TV2-programmet Vild med dans. Men sådan bliver det ikke i denne uge, hvis man spørger eksperterne, der arbejder hos Oddset i Danske Spil.
”May Lifschitz og Mads Vad var jo i omdans i fredags, så de er selvfølgelig med i vores tanker om, hvem der ryger ud i aften. Men vi tror nu alligevel, at parret overlever endnu en uge,” siger Mathias Reimer Larsen, der er oddssætter og Danske Spils faste ekspert på Vild med dans, i en pressemeddelelse. Han tror simpelthen, at parret er for dygtige til at ryge ud.
”Selv om May Lifschitz og Mads Vad var i omdans sidste fredag, så tror vi på, at parret klarer frisag i denne uge. Parret er selvfølgelig med i dansen om at undgå Sorteper, men vi vælger alligevel at tro på, at kvaliteterne på dansegulvet kan blive den afgørende faktor: Mon ikke Mads Vad har et dansetrick eller to i ærmet, så de kan valse sikkert videre i programmet? Det tror vi,” siger Danske Spils oddssætter.
Han forudser i stedet, at enten Sara Lygum eller Rasmus Staghøj skal danse deres sidste dans i aften. Sidstnævnte har dog den fordel, at han har en ret solid opbakning fra de mange danskere, der har valgt at oddse på Vild med dans.
”Siger vi navnene Sara, Rasmus og May, så er vi ret sikre på, at vi har nævnt de to, der skal i omdans. Spørgsmålet er så bare, om vi skal kigge mest på dommernes stemmer eller på, hvem danskerne er mest vilde med? Det sidste er jo svært at spå om, men vi kan se, at vores kunder tilsyneladende tror mest på enten Philip May, Kamal Hassan, Anna Munch og Rasmus Staghøj som samlet vinder Vild med dans, når de spiller på Oddset – og det er bestemt også en faktor, der er værd at tage med,” siger Mathias Reimer Larsen.