Personer, der har oplevet sygdommen helvedesild, ved, hvor smertefuld den kan være.
For mennesker med leddegigt, som i forvejen kæmper med konstante smerter, kan helvedesild derfor være ekstra invaliderende.
Desværre er leddegigtpatienter i højere risiko for at få sygdommen – men nu har denne gruppe mulighed for at få tilskud til vaccination mod helvedesild.
Vaccinationsmuligheden er særligt relevant i forbindelse med ”World Arthritis Day” den 12. oktober, der er dedikeret til at skabe opmærksomhed om gigtsygdomme.
Det skriver Kompas Kommunikation i en pressemeddelelse.
Sundhedsstyrelsen har godkendt, at personer på +50 år diagnosticeret med og i behandling for leddegigt (reumatoid artritis) kan få klausuleret tilskud til vaccination mod helvedesild. Det betyder i praksis, at de over 37.000 patienter i risikogruppen nu kan få tilskud til vaccination mod en sygdom, der ellers ville påføre dem yderligere smerte.
Svækket immunforsvar gør gigtpatienter mere udsatte
Leddegigt er en kronisk sygdom med betændelse i kroppens led, som giver hævelse, smerte, stivhed og eventuelt tab af bevægelighed. Leddegigtpatienter er i 2-3 gange øget risiko for at få helvedesild, fordi den medicin, som bruges til at behandle deres leddegigt, virker ved at undertrykke immunforsvaret.
Derved gør behandlingen personer med leddegigt markant mere udsatte for at få helvedesild.
”Patienter med leddegigt har i kraft af deres grundsygdom i forvejen en øget risiko for kroniske smerter og derfor en hverdag, hvor livskvaliteten er udfordret. Hvis man så får en omgang helvedesild oven i gigtplagerne, er det selvsagt et forværret udgangspunkt for at få hverdagen til at hænge sammen – især fordi smerterne for nogle kan blive kroniske. Derfor er det godt, at Sundhedsstyrelsen har besluttet, at en stor gruppe af leddegigtpatienter nu kan få tilskud til en vaccine, som forebygger yderligere smerte,” udtaler Oliver Hendricks, professor i gigt- og bindevævssygdomme på Esbjerg og Grindsted Sygehus, Syddansk Universitetshospital.
Hvis en person med leddegigt får helvedesild, er der desuden ofte tale om et så smertefuldt forløb, at behandlingen af leddegigt må sættes på pause, indtil infektionen med helvedesild er forbi. Og det kan lede til en opblussen af leddegigten og derved give en yderligere forringet livskvalitet.
Helvedesild kan ramme alle
Helvedesild kan i udgangspunktet ramme alle danskere og skyldes en reaktivering af varicella zoster virus, som forårsager to forskellige sygdomme: Skoldkopper (varicella) og helvedsild (herpes zoster).
Primærinfektion giver typisk skoldkopper, som ca. 98 procent af den danske befolkning har haft. Efter smitte med skoldkopper forbliver virus i dvale i kroppens nerveceller og kan senere i livet blive reaktiveret og give anledning til helvedesild.
Den samlede risiko for at få helvedesild i løbet af livet er 30 procent. Denne risiko øges markant for personer over 50 år og kan nå op til 50 procent ved 85-årsalderen. Helvedesild viser sig som et smertefuldt udslæt med blærer, der kan give jagende, brændende og sviende smerter i det angrebne hudområde i 2-4 uger.
For 10-30 procent af de ramte fortsætter nervesmerten og bliver kronisk. Denne tilstand, kendt som postherpetisk neuralgi, kan medføre yderligere smerte.
Fakta om vaccination mod helvedesild
Virksomheden GSK, som står bag vaccinen mod helvedesild, har i de videnskabelige studier, der ligger til grund for vaccinens godkendelse og anbefaling, vist reduceret risiko for herpes zoster hos en population på 50 år og derover med 97,2 procent og blandt personer på 70 år og derover med 89,9 procent. Effektiviteten (efficacy) forblev høj i mindst fire år efter vaccination. For reduktion i risikoen for postherpetisk neuralgi var de tilsvarende tal hhv. 91,2 procent og 88,8 procent. For personer med præeksisterende immunmedierede sygdomme, herunder reumatoid artritis, reducerede vaccinationen risikoen for herpes zoster med 90,5 procent i en poolet post-hoc analyse.
Baggrundsinformation om leddegigt
Leddegigt er invaliderende for de personer, som lider af det, og er også omfattende ift. samfundsmæssige omkostninger forbundet med sygdommen i form af blandt andet behandlingsudgifter og tabt arbejdsproduktion, som skyldes nedsat arbejdsfunktion, sygemelding og varig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Ifølge en ældre opgørelse fra 2005 estimeres de samlede samfundsmæssige omkostninger ved leddegigt til cirka 1,6 mia. kr. årligt.
