Danske pendlere får stor mulighed: 19. januar er sidste frist

Kamille Isaksen

1 dag siden

|

06/01/2025
Indland
Foto: Midttrafik
Høringen varer fra 6. januar til og med 19. januar 2025.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Traditionen tro starter Midttrafik det nye år med en høring på de kommende køreplaner.

De nye køreplaner bliver præsenteret på en særlig høringsside på midttrafik.dk. 

Til hver køreplan hører en formular, hvor det er muligt at kommentere på de planlagte ændringer. Høringen varer fra 6. januar til og med 19. januar 2025.

Sådan skriver Midttrafik i en pressemeddelelse.

Høringssiden giver et hurtigt overblik over de ruter, der er ændringer på.

Du kan enten søge på din kommune eller på hver enkelt rute. Bemærk at det kun er ruter med væsentlige ændringer fra køreplanskiftet, der er i høring.

Køreplaner bliver tilpasset nye behov

Midttrafik giver hvert år køreplanerne et grundigt eftersyn.

De nye køreplaner bliver udarbejdet på baggrund af kommunernes og Region Midtjyllands ønsker og krav til nye køreplaner, input og ønsker fra busselskaber, chauffører og kunder samt Midttrafiks erfaring med kørslen.

Der kan være ændringer i infrastrukturen, i skolernes ringetider, trafikforhold m.m., som påvirker busserne og Letbanens køretider. Målet er at give kunderne det bedst mulige tilbud inden for den økonomiske ramme.

Høringssvar bidrager til de endelige køreplaner

Alle høringssvar bliver indsamlet og Midttrafik vurderer mulighederne for justeringer.

Det er Region Midtjylland og kommunerne, der træffer den endelig beslutning om de kommende køreplaner, når Midttrafik har sagsbehandlet høringssvarene.

De endelige køreplaner bliver offentliggjort på midttrafik.dk i maj måned.

Sådan får du et hurtigt overblik:

  • Gå ind på Høring af lokal- og regionalruter K25 - Midttrafik 

  • Vælg regionale ruter eller kommune og se om din rute er med på listen.

  • Finder du ikke din rute på listen, vil der ikke være væsentlige ændringer fra juni 2025.

  • Finder du din rute på listen, kan du læse om de ændringer, der er planlagt fra juni 2025.

  • Har du kommentarer eller konkrete forbedringsmuligheder til de planlagte ændringer, kan du via et link udfylde høringsformularen.