I en ny video, der lagt på direktørens private Facebook-profil, laver han nu grin med den danske teststrategi.
"Først lavede Danmark halspodning og PCR-test, så vi kunne opspore små mængder virus," starter Ulf Bech Christiansen i sin video, der allerede er blevet set og kommenteret en del gange. Videoen er uden tvivl en sarkastisk kommentar til regeringens indkøb af helt nye lyntests.
"Så kom lyntesten, hvor vi stak en podepind 10 cm ind i næsen," fortsætter direktøren i videoen, der er produceret, så det ligner et reelt salgsindslag fra virksomheden. "Nu har danske politikere fundet ud af, at vi kan nøjes med at stikke den to til tre centimeter ind i næsen."
Kan man helt fjerne næsepinden
Efter denne intro foreslår Ulf Bech Christensen, at man helt fjerne podepinden. Det har hans forskere ifølge ham nu undersøgt, og resultatet er overraskende nok, at det kan man og samtidig få nøjagtig samme gode resultater, som en af de nye lyntests.
"Lige nu kigger vi på folk og vurderer, om de ser positive ud. Hvis ikke, så siger vi, at de er negative. Det betyder, at vi har ret i 99,6% af alle tilfælde," forklarer Ulf Bech Christensen om den nye banebrydende test, der selvfølgelig ikke er andet end et provokerende indlæg i forhold til alle de penge, der brændes af på usikre lyntests.
"I 99,6% af tilfældende, det er meget højere end antigentesten, altså lyntesten. Hvis vi ikke har ret, får du pengene tilbage, og vi kommer også snart med en hjemmetest," fortsætter den sarkastiske virksomhedsejer.
Det vurderes, at regeringens teststrategi kan komme til at koste et svimlende milliardbeløb. Derfor har flere været ude at kritisere, at regeringen baserer strategien på lyntests med en ringe nøjagtighed, hvor det i flere tilfælde kan være lige så sikkert bare at lave visitering som i Pentabases video. Det forklarer Ulf Bech Christensen i det medfølgende opslag på Facebook:"
"Det bedste er selvfølgelig at bruge en ordentlig test. Da lyntesten blev brugt i et laboratorie missede den 30% af dem, der reelt var positive og havde 0.5% falske positiver. Selv hvis man bruger disse tal som værende gældende, når 600 forskellige podere står i mobile enheder og poder og aflæser resultater, så betyder det følgende: Hvis man tester 100.000 personer i dag, vil ca. 400 af dem være positive. Lyntesten vil finde de 280 af de 400 som reelt er positive. Derudover vil lyntesten kalde 500 personer positive som reelt er negative. Det vil sige, at hvis du bliver testet positiv med en lyntest, så er der reelt kun 36% risiko for, at du er positiv. Der vil også være 120 personer som går rundt i troen på at de er negative, mens de reelt er positive," skriver Ulf Bech Christensen og afslutter med denne svada.
"Det er helt rokoko. Hvilken anden sygdom ville du være tilfreds med sådanne sikkerheder på din diagnose?"
