Dansk skuespiller storhitter med krimibog på Mofibo

Henrik Rothenbücher

302 uger siden

|

11/03/2019
Indland
Foto: Forside af 'Rød Tåge'
Foto: Forside af 'Rød Tåge'
Krimibogen 'Rød Tåge' er i den grad blevet et hit hos læserne. Selvom den ikke officielt er udgivet endnu, så er den allerede strøget ind på en flot 2. plads over de mest læste e-bøger.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Han har spillet med i tv-serierne, Lærkevej, Tomgang og Anna Pihl, og lige præcis sidstnævnte har måske været en inspiration til krimibogen ’Rød Tåge’ Skuespilleren og forfatteren David garmark udgiver nemlig sin nyeste bog den 14. marts, men allerede den 1. marts var det muligt at tyvstarte på bogen helt eksklusivt hos Mofibo.

Læserne har i den grad taget bogen til sig, og selvom den officielt ikke er udgivet endnu, så skød den i sig weekenden ind på en 2. plads over de mest læste e-bøger.

David Garmark har tidligere udgivet seks spændingsromaner, hvoraf to af dem var med sin lillebror Stephan Garmark, og det lå ikke i kortene, at han skulle kaste sig over krimigenren. Han tog det dog som en personlig udfordring, da han skrev det første bind og det lå ikke i kortene, at den næsten bog i rækken skulle være i krimi. Han valgte dog at skrive det første bind som en personlig udfordring

”I min serie, der starter med Rød Tåge, er forholdet mellem de to efterforskere unikt. Max Munk og Merian Takano er dybt afhængige af hinanden både professionelt og privat, uden at de er kærester. Så afhængige at andre mennesker ikke rigtig kan udfylde den plads i deres respektive liv. Det var desuden vigtigt for mig at undgå alle klichéer der som regel suger sig fast til karakterer som igler. Druk, narkotikaafhængighed, vold og mange andre for mig at se nemme løsninger, for at give karakterer en form for kant. Dermed ikke sagt, at min hovedkarakter ikke drikker alkohol eller tager sig en joint i ny og næ for at dulme nerverne,” fortæller David Garmark.

”Den holder dig vågen om natten”

Det var meget vigtigt for David Garmark, at hans første krimi ikke kom til at minde om de mange andre krimier, der hvert år udgives. Han brugte derfor mange nætter på at gruble over, hvordan han kunne gøre det anderledes.

Det lykkedes, og det er blandt andet ved at genoplive nogle elementer, som mange efterhånden har ladet sig fortrænge.

”Derudover har jeg brugt mange nætter på at tænke over, hvordan plot og setting kunne være anderledes og overraskende, og fandt løsningen i gamle nordiske folkeeventyr, sagn og myter, overtro. Min serie inkorporerer mange af disse elementer, da jeg synes de fortjener genoplivning og -læsning. Rød Tåge har for eksempel visse elementer fra Elverhøj og har tilmed sin egen heks.” fortæller han.

Selvom David Garmark har gjort sit til, at bogen er anderledes end den traditionelle krimi, så garanterer han stadig, at den kommer til at holde læserne vågne om natten.

”Rød Tåge er for alle, der elsker krimier med et godt gys og en spændende mordgåde. Den er anderledes end en typisk stenbros krimi, men den skal nok holde dig vågen om natten.” lyder det slutteligt fra forfatteren.

At bogen skiller sig ud fra andre krimier, ser ud til at have været en succes for David Garmark. På trods af at bogen endnu ikke officielt er udgivet og i skrivende stund ligger eksklusivt tilgængeligt for læsere på Mofibo, så er den røget direkte ind på en flot 2. plads.

Foto: David Garmark - Rød Tåge

Hvad handler Rød Tåge om?

Rød Tåge begynder med at en ung mand findes død ved bredden af en sø på den altid tågede Hvidø. Efterforskningsleder Max Munk og hans makker Merian Takano skal efterforske drabet, som hurtigt bliver omgærdet af lokal mystik. Flere beboere mener, at mordet er begået af ellepigen, et overnaturligt væsen, som ifølge sagnet dukker op hvert hundrede år for at slå øens drenge ihjel. Men måske er der nogen på øen, der profiterer på mystikken? Hvidø lever nemlig af sin tåge, sin lokale heks og sine dunkle historier, som trækker turister til fra nær og fjern.

Da morderen igen slår til, breder angsten sig på øen og i Munks eget plagede sind. Hvor går grænserne for virkeligheden, og er han langsomt ved at miste sin fornuft i Hvidøs tætte tåge? Hvem har sendt et postkort fra hans søster der døde for 25 år siden og hvorfor er Merian ikke sig selv?