Corona-smitte: 29 ansatte i Danmark sendt hjem

Henrik Rothenbücher

244 uger siden

|

09/03/2020
Indland
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Hele 29 ansatte på et aalborgensisk hovedkontor er blevet sendt hjem, da man frygter, at personerne er blevet smittet med coronavirus.

Dagens topnyheder

Antallet af danskere der er smittet med coronavirus bliver ved med at stige. Ifølge Statens Serums Institut er tallet nu oppe på 35, hvor der er yderligere to smittede på Færøerne.

Det betyder, at der i alt er 37 smittede, mens der i alt er blevet 872 testet. I skrivende stund er der 628 personer i karantæne i Danmark, og blandt disse er der en stor del af en virksomhed.

Der er tale om Telenors hovedkontor i Aalborg, hvor en person er blevet bekræftet smittet med coronavirus. Dette sker efter, at personen har været på skiferie i Lombardiet.

Vedkommende vendte hjem den 21. februar, og derfor er det ret sent, at det er gået op for personen, at vedkommende har været smittet.

“Vi kan bekræfte, at vi har en medarbejder på vores hovedkontor, der er testet positiv for coronavirus. Medarbejderen er blevet smittet efter en skiferie i Lombardiet, som han er hjemvendt fra den 21. februar, og er derfor hjemvendt før indførelsen af vores interne forebyggelses- og karantæneregler, der bygger på myndighedernes retningslinjer,” fortæller Telenors Pressechef Lise Kirkegaard til mediet Nordjyske.

Personen der er blevet smittet, har været på arbejde, og derfor har vedkommende haft kontakt med op til 29 medarbejdere. Det fandt den smittede ud af i samarbejde med Styrelsen for patientsikkerhed, som efterfølgende tog kontakt til de 29 medarbejdere, og bad dem om at tage hjem i karantæne.

De 29 ansatte fra Telenor skal du være i hjemmekarantæne de kommende 14 dage