Den 1. november 2019 udkom den autofiktive roman Bordet fanger på forlaget Superlux. Bag romanen er Stine Dreyer, der har haft en barndom som langt fra var fredelig og idyllisk. Stine voksede op på Amager med en far, der drak massivt og var hashmisbruger, hvilket gjorde Stines barndom til et helvede. Bogen kan købes hos f.eks. Saxo.
Mor svigtede også
”DU ER DUM, GRIM OG UDUELIG!” Var en sætning, der gik igen i Stines barndom. Ordene blev leveret med selvsikker røst af Stines far, som både er alkohol- og hashmisbruger.
”Han terroriserede mig psykisk, og min mor lod det ske. For eksempel sagde han næsten dagligt til mig, at jeg aldrig ville blive til noget, fordi jeg var så svag,” fortæller Stine Dreyer.
Skulle spise en hund
Hunden er menneskets bedste ven, men Stine blev tvunget til noget af det mest groteske, man kan udsætte et lille barn for.
”Senere rejste vi rundt i blandt andet Asien. Det var en lang pubcrawl imellem barer. Mine forældre tog stoffer, drak og røg hash. Det er kommet så vidt, at de tvang mig til at spise en hund, som jeg havde leget med. De fik kokkene på stedet til at tilberede hunden som en burger. Det lyder vildt, men de havde spist svampe,” siger Stine.
Lever et normalt liv
Stine har kæmpet sig videre fra sin dårlige barndom, og lever i dag et temmeligt normalt liv med børn og fuldtidsarbejde som sygeplejerske. Men i mange år havde Stine det svært. Det at finde sig selv føltes umuligt, når minderne sad fast.
”Jeg kan kun berette om, hvordan det har været at vokse op med så åndsfraværende forældre. Mit selvværd har været helt i bund i mange år, men værst af alt har det været, at jeg måtte genopfinde alting for mig selv. Et nyt syd og nord. Øst og vest,” fortæller Stine
Bogen blev til i vrede
"Bordet fanger" handler om Stine selv og om hendes opvækst men også om at tro på kærligheden - på trods af alt. Stine har skrevet bogen for at minde sig selv om at hun er stærk.
”Romanen blev til på det brændende bål i mig, der er vrede og forbitrelse over at være vokset op som barn af en misbruger,” siger Stine.
På trods af gentagne svigt og gennemgående besvær med at finde sig til rette i et samfund, der ikke på nogen måde hilste hende velkommen, har hun klaret sig.
Far vil ikke tale med hende
Efter at Stine har fået udgivet sin roman har hendes far haft en kraftig reaktion:
”Efter romanen er udkommet, har min far valgt at hugge hånden af mig. Jeg ser det ikke som et tab, for til dels er vores relation ikke god, og til dels forkaster han min oplevelse af min barndom,” fortæller Stine.
”Fuck en barndom”
Stine har også fået hårde reaktioner fra sine bekendte. Men de har mest været medlidende.
”Fuck, en barndom du har haft!” lød min kammerats reaktion, da han havde læst bogen,” fortæller Stine.
Kammaraten fik hele Stines tragiske barndom serveret, og kunne slet ikke forstå, hvad Stine havde gennemlevet, da hun jo som han senere udtrykte det, er helt normal.
Har ikke hund
Når man bliver psykisk nedbrudt, og ovenikøbet bliver tvunget til at spise sin egen hund, så sætter det spor. I dag er Stine også meget mærket af det:
”Min opvækst har gjort mig syg, jeg er maniodepressiv, men den har også gjort mig til et ret stærkt menneske, der bryster sig af at kunne føle taknemmelighed over det livet har lært mig.
Jeg bor nu i Korsør med min forlovede, vi har ikke en hund,” slutter Stine af.
