Dræber sin 3-årige søn og kaster lig i floden for at komme på ferie

Jakob A. Overgaard

250 uger siden

|

04/03/2020
Udland
En mor ville gerne på ferie, så hun dræbte sin søn for at kunne komme afsted. Foto: Shutterstock
En mor ville gerne på ferie, så hun dræbte sin søn for at kunne komme afsted. Foto: Shutterstock
Den skrækkelige forbrydelse blev begået i 2018, men den dømte mor har forsøgt at få nedsat sin dom på 33 års fængsel. Den anmodning er netop blevet afvist.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Chiara Pasic på 33, dræbte sin egen søn og forsøgte at bortskaffe liget ved at kaste det i en flod i regionen Pula i Kroatien.

Kvinden blev efterfølgende dømt til 33 års fængsel. Hun har nu anmodet om, at domstolen skulle nedsætte hendes dom, men der var ingen nåde i retssystemet. 

Forbrydelsen startede angiveligt fordi moren gerne ville en tur til Makedonien. Men desværre kunne det ikke lade sig gøre at medbringe den 3-årige søn Denis. Derfor lagde den skruppelløse mor en grufuld plan. 

Først kvalte hun sønnen med en pude ved at holde den over hans ansigt indtil han mistede bevidstheden og til sidst døde. Derefter kastede hun liget i en flod ved havnen i Pula. Herefter kunne hun tage turen til Makedonien uden at skulle 'bekymre' sig om sin dreng hjemme i Kroatien. 

Inden hun rejste, ville hun dog melde sønnens 'forsvinden' til politiet. Hun ringede og fortalte, at hun sidst havde set drengen på en legeplads. Politiet fattede dog straks mistanke og der skulle ikke meget pres til, før moren brød sammen og indrømmede forbrydelsen.

Den 33-årige mor var dog ikke den eneste, der medvirkede til forbrydelsen. En 15-årig pige blev ligeledes retsforfulgt, idet hun angiveligt holdt puden, mens moren sikrede sig at Denis ikke kunne kæmpe imod. 

Den 15-årige pige blev dømt til tre år i ungdomsfængsel i Kroatien.

Nu får moren fra helvede lov til at sidde sin straf ud, da retssystemet ikke kunne finde nogen grund til at nedsætte straffen.