'Cirkusrevyen'-stjerne tager bladet fra munden: Holder på stor hemmelighed

Emil Martesen

21 uger siden

|

25/07/2024
Indland
Foto: Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix
'Cirkusrevyen'-stjernen holder på en stor hemmelighed.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Gennem de seneste fire års optrædener Cirkusrevyens skrå brædder har Merete Mærkedahl opbygget et flot renommé.

Merete Mærkedahl er kendt for sine talentfulde parodier, især af prominente figurer i dansk politik. I øjeblikket er hun for fjerde gang en del af Cirkusrevyen, hvor hun indtager rollen som Danmarks statsminister, Mette Frederiksen, ikke bare én, men to gange i løbet af showet.

"Hun er jo en af de største karakterer, man kan lave ud over dronningen eller en anden fra kongehuset. Der er mange, der har holdninger til hende, men jeg skal ligesom portrættere det menneske, hun er," fortæller Merete Mærkedahl til Kendte.dk.

For at kunne levere en præcis parodi, har den 42-årige skuespiller omhyggeligt studeret Mette Frederiksens gestik og mimik ved at se mange videoer af statsministeren.

Er hemmelighedsfuld om fremtiden

Når Cirkusrevyen slutter ved sommerens afslutning, fortsætter Merete Mærkedahl sin karriere på teaterscenen.

Hun afslører dog ikke meget om sine kommende projekter, men nævner, at hun har nye teaterplaner på tegnebrættet. "Jeg må ikke sige noget om det endnu, men jeg skal lave noget teater," siger hun.

Udover teaterarbejdet er Mærkedahl også åben for at vende tilbage til tv-serier. Hun har tidligere haft positive oplevelser med at være en del af et fast hold over flere sæsoner og ser frem til muligheden igen.

Merete Mærkedahl er født og opvokset i Thy, og blev uddannet fra skuespillerskolen i Aarhus i 2009.

For nylig afsluttede hun en lang periode med 'Badehotellet', hvor hun spillede stuepigen Otilia i ti sæsoner. Afskeden med serien var både vemodig og naturlig.

Gennem de 10 sæsoner havde hun opbygget et dejligt kollegaskab med det øvrige hold omkring produktionen, men hun er glad for, at serien stoppede på toppen, mens legen stadig var god.

Cirkusrevyen spiller frem til den 31. august. Udover Merete Mærkedahl medvirker også Silas Holst, Niels Olsen, Pernille Schrøder, Niels Ellegaard og Henrik Lykkegaard, og holdet har allerede modtaget stor ros for deres præstationer hidtil.