Chikane af hjemmehjælpere: Stenkast og overfald i udsatte boligområder

Marie Vang

375 uger siden

|

01/11/2017
Indland
Hjemmehjælpere i Slagelse Kommune oplever fortsat hændelser af voldelig karakter. To nye episoder er netop kommet frem.
Hjemmehjælpere i Slagelse Kommune oplever fortsat hændelser af voldelig karakter. To nye episoder er netop kommet frem.
Flere hjemmehjælpere har haft ubehagelige oplevelser på jobbet i Slagelse Kommune.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I forsøget på at hjælpe de ældre og dermed blot udføre et godt stykke arbejde er flere hjemmehjælpere den seneste tid blevet udsat for voldsom chikane. 

Det er for tiden ikke helt ufarligt at arbejde i hjemmeplejen i Slagelse Kommune, hvor flere hjemmehjælpere udsættes for ubehagelige oplevelser og utryghed i deres arbejdsdag. Det skriver Sjællandske og Slagelse Kommunes forvaltning bekræfter episoderne.

Containere skubbes ud foran kommunens biler, medarbejdere overfaldes og får sågar kastet sten efter sig.

Flere og flere offentlig ansatte har den seneste tid oplevet utryghed og chikane i deres daglige arbejde. Især er det gået ud over hjemmeplejen, hvor to nye hændelser af voldelig karakter netop har fundet sted.

Én hjemmehjælper har oplevet at få kastet sten mod sin bil, imens en anden på vej hjem fra sin aftenvagt både blev sparket og skubbet til. 

Dansk Folkepartis gruppeformand Ann Sibbern, der desuden er formand for Sundheds- og Seniorudvalget i Slagelse Kommune, opfordrer samtlige medarbejdere, der har været udsat for lignende voldsepisoder, til at stå frem:

- Det er naturligvis helt uacceptabelt, at sådanne episoder sker. Medarbejderne skal ikke føle sig utrygge, chikaneres eller andet. Alle episoder og ikke mindst utryghed blandt medarbejderne skal frem, hvis det opleves, siger hun til Sjællandske. 

Bliver problemet ikke løst snarest, kan det risikere at få betydning for visitationerne i Kommunen. Det udtaler Frederik Pedersen (også fra DF), der bakker op om partiformandens udmeldelse. 

De seneste hændelser har fundet sted i Kommunens to udsatte boligområder; Ringparken i Slagelse og Motalavej i Korsør. 

Ny undersøgelse: Hver anden dansker ved ikke, hvad det gule lys betyder