Bubber skulle prøve noget nyt og spontant: Kan ikke mærke det bagi

Emil Martesen

14 uger siden

|

19/09/2024
Indland
Foto: Linda Johansen/Ritzau Scanpix
Bubber skulle prøve noget nyt og spontant.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Onsdag aften ankom en veloplagt Bubber til premieren på 'The Penguin' i Dagmar-biografen i København.

Med solbrune ben og fruen, Signe, ved sin side, delte tv-værten begejstret ud af sine seneste eventyr – denne gang på to hjul.

Han løftede nemlig sløret for, at han lige har cyklet til Berlin og hjem igen.

En tur der kommer i kølvandet på en travl tid i cirkusverdenen, hvorfor han besluttede sig for, at der skulle ske noget nyt og spontant:

"Lige da cirkus sluttede, tænkte jeg: Der ska' ske noget – nu gør jeg det sgu!", forklarer han til SE&HØR om sin solotur, der startede over Gedser og fortsatte hele vejen ned til den tyske hovedstad.

Med en imponerende daglig distance på 130-140 kilometer formåede Bubber at gennemføre turen på blot to-tre dage. Og selvom turen i sig selv var en bedrift, tog han det hele i afslappet stil.

Han lægger ikke skjul på, at han tog luksusversionen og overnattede på hoteller.

Ikke en fysisk udfordring

For den erfarne cykelentusiast var det ikke en overvældende fysisk udfordring.

Bubber cykler nemlig en hel del i sin fritid. Faktisk sniger det sig tit op på mellem 200-300 kilometer om ugen:

"Jeg elsker det jo – og kører vel 200-300 kilometer på en gennemsnitsuge herhjemme. Så det må være derfor, jeg ikke kan mærke det bagi", lyder det fra tv-kendissen med et glimt i øjet.

Men cykeleventyrerne stopper ikke her for familien.

Der er allerede lagt i kakkelovnen til endnu flere ture med planer om at inkludere deres søn, Alfred.