Nu taler Karsten Ree for første gang siden skilsmissen: Det hele er billigt og dårligt

Emil Martesen

14 uger siden

|

16/09/2024
Indland
Foto: Jokum Tord Larsen/Ritzau Scanpix
Nu taler Karsten Ree for første gang siden skilsmissen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det var noget af en overraskelse, da nyheden om Janni og Karsten Rees skilsmisse ramte offentligheden.

Efter 11 år sammen, hvoraf de sidste ni har været som ægtefæller, er kærligheden mellem den 79-årige milliardær og den tidligere forsidefrue tilsyneladende ebbet ud.

Selvom skilsmisser er almindelige i Danmark, har dette brud bestemt ikke forløbet uden dramatik.

En af de mest bemærkelsesværdige aspekter ved adskillelsen er, at parret tilsyneladende ikke kunne enes om, hvem der faktisk ønskede skilsmissen mest.

Det er dog ikke det eneste i denne skilsmisse, som har trukket en overskrift eller to - og nu er det Karsten Ree's tur til at stjæle overskrifterne.

For mens Janni Ree har delt den ene detalje efter den anden, så har rigmanden forholdt sig helt tavs - indtil nu i hvert fald.

Nu bryder Karsten Ree selv for første gang tavsheden, da Ekstra Bladet fangede den aldrende rigmand til årets uddeling af Rungstedlundprisen 2024 i Rungsted.

Han lægger ikke skjul på, at det går meget fint:

"Det går meget fint", fortæller han, da han bliver forholdt, hvordan han har det i øjeblikket.

Men herefter bliver det sparsomt med detaljer fra rigmanden, der bestemt ikke har lyst til at tale om sagen:

"Jeg har ikke lyst til at sige noget som helst, hvis jeg synes, at det hele er billigt og dårligt. Så er der ikke noget at sige. Det er ikke det værd. Det kan ikke svare sig at tale om det. Det er tarveligt!", fortæller Karsten Ree, da han bliver spurgt om han ikke har lyst til at tage genmæle efter alle beskyldningerne fra Janni Ree.