For kort tid siden var det en anbefaling. Nu er det et krav.
Der indføres nemlig krav om mundbind i al offentlig transport i Aarhus Kommune.
Det skriver B.T, som er kommet i besiddelse af et brev, hvori sundhedsminister Magnus Heunicke orienteret de andre partier om kravet.
Særligt i Aarhus er der sket en stor stigning af smittede med coronavirus, og i går blev der afholdt pressemøde, hvor blandt Aarhus' borgmester Jacob Bundsgaard gav borgerne en venlig opsang.
Udover kravet om mundbind i offentlig transport, så er der også en række andre tiltag, som nævnes i brevet, skriver B.T.
Følgende tiltag indføres:
- Hvis det er muligt, så undgå offentlig transport
- Kan du arbejde hjemmefra, så gør det.
- Undgå at handle ind, når der er allerflest i supermarkederne.
- Husk at holde afstand i det offentlige rum.
- Hvis du skal holde en privat fest, så opfordres der til at følge Sundhedsstyrelsen råd
- Anbefaling om fysisk fremmøde i gymnasier og andre ungdomsuddannelser udskydes i 14 dage
- Sociale arrangementer i forbindelse med studiestart på videregående uddannelser aflyses eller udskydes
- Flest mulige aktiviteter bør foregå udendørs
- Mere målrettet information til borgerne i Aarhus Kommune.
Hvornår tiltagene træder i kraft, står der ikke i brevet.