Billetportal meldt til politiet: Køb ikke dine billetter her

Henrik Rothenbücher

254 uger siden

|

13/02/2020
Indland
Screenshot: Viagogo.dk
Screenshot: Viagogo.dk
En af verdens største billetportaler er blevet anmeldt til poltiet af den danske forbrugerombudsmand. Det skyldes, at priserne er vildledende.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Uanset hvorvidt du skal til koncerter eller sportsevents, så er det nødvendigt med billetter. Disse billetter vil du enten købe hos arrangøren eller en billetportal, men det skal du passe på med fremadrettet.

Hvert fald hvis du har planer om at købe dine billetter via billetportalen Viagogo.

Forbrugerombudsmanden har nemlig fået så mange klager vedrørende billetportalen, at de har følt sig nødsaget til at melde portalen til politiet. Det skyldes mest af alt, at priserne var vildledende, da moms og gebyrer ikke var indregnet i de viste billetpriser, når forbrugerne beyndte deres bestilling.

Derudover så har de også modtaget mange klager, da mange danskere ikke har modtaget de billetter, som de har købt.

“Hvis en virksomhed ikke viser den endelige pris inklusive moms og gebyrer, så fremstår produktet billigere, end det reelt er. Det kan påvirke en forbruger til at tage en anden beslutning, end han eller hun ville have gjort, hvis virksomheden havde oplyst den fulde pris, inden forbrugeren begyndte sin bestilling,” fortæller forbrugerombudsmand Christina Toftegaard i en pressemeddelelse.

Den endelige pris skal vises

En virksomhed skal altid oplyse den fulde pris, når de reklamerer med en varer. Det betyder altså, at prisen skal være inklusive moms og gebyrer. Hvis ikke de har indkluderet disse i den pris, som de markedsfører til deres kunder, så er det forbudt.

Viagogo er en britisk billetportal, hvor de videresælger billetter for private. Virksomheden blev grundlagt i 2006, men det er ikke mange positive kommentarer, som virksomheden får med på vejen.

Et hurtigt kig på Trustpilot i Danmark viser, at Viagogo ud af 584 anmeldelser blot skal snige sig op på 1½ stjerne ud af 5 mulige.

Viagogo forstår ikke politianmeldelse

Billetportalen Viagogo har sendt en pressemeddelelse til Dagens, da de ikke forstår, hvorfor de er blevet meldt til politiet. Ifølge dem gør de nemlig ingenting forkert, og de har endda rådført sig med den danske forbrugerombudsmand.

"Viagogo er overrasket over pressemeddelelsen fra Forbrugerombudsmanden, da den er vildledende. I løbet af det sidste år har viagogo arbejdet kontinuerligt med at ændre vores platform for at øge gennemsigtigheden omkring billetpriser og tilknyttede gebyrer og har delt disse ændringer med ombudsmanden," lyder det i meddelelsen fra Viagogo.