Begrænset trafik grundet vejarbejde: Disse bilister vil blive ramt de næste 4 måneder

Nicolai H

6 timer siden

|

28/02/2025
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Skal du ud på denne strækning, skal du nok køre hjemmefra i god tid.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

"25 års trafik har sat sine spor, og fugen udskiftes, så vi kan opretholde en sikker og smidig forbindelse. Vi gør alt, hvad vi kan, for at begrænse forstyrrelser i trafikken mindst muligt," siger Johan Nord, konstitueret direktør for anlægning på Øresundsbron, i en pressemeddelelse.

Vejarbejdet foregår fra d. 9. marts til d. 17. april - og fra d. 22. april til d. 9. juni efter en pause i påsken. Fugen går på tværs af hele broen og vil blive udskiftet i sektioner for at holde broen åben under det omfattende vedligeholdelsesarbejde. 

"Alle konstruktioner påvirkes af temperaturændringer, og det gælder også broen. Den udvider sig i sommerhalvåret og trækker sig sammen om vinteren. For at håndtere disse bevægelser og opretholde sikkerheden er disse fuger nødvendige," siger Johan Nord. 

Arbejdet udføres ved overgangen mellem Peberholm og broen. En vejbane i hver retning vil derfor altid være åbent.

"For at sikre, at trafikken flyder så smidigt som muligt, anbefaler vi, at alle kunder følger flettereglerne, så vognbanerne udnyttes maksimalt frem til vejarbejdet. Vi vil nøje overvåge påvirkningen af trafikken og vejlede kunderne til de tidspunkter, hvor påvirkningen på trafikken er størst og mindst," siger Jopas Wulff, chef for trafikcentret på Øresundsbron.

Sådan flyder trafikken bedst over broen:

  • Følg flettereglerne. Ideen er, at alle biler afløser hinanden - hver anden bil fra hver vejbane - når to vejbaner fletter sammen til én. Det mindsker risikoen for kø, fordi to vognbaner kan bruges så længe som muligt før vejarbejdet på broen. Det vil forbedre trafikafviklingen.

  • Er du ikke pendler? Kan du undgå at køre, når trafikken er mest intens? Undgå myldretidstrafikken (07-09 i retning mod Danmark og 16-18 i retning mod Sverige), hvis det er muligt.

  • Forvent lidt ekstra rejsetid over forbindelsen i denne periode.

  • Hold afstand og kør forsigtigt.

Fakta: Sådan påvirkes vejtrafikken

  • Der vil kun være én vejbane åben i hver retning, hvilket kan give køer i myldretiden.

  • Hastigheden er nedsat.

  • Brede køretøjer (over 3,75 meter) og tunge køretøjer (over 100 tons) kan ikke køre over broen.

  • Togtrafikken bliver ikke påvirket og kører som normalt.

  • Følg den aktuelle trafiksituation på www.oresundsbron.com og i Øresundsbrons app.