For mange af os er kød en helt naturlig del af menuen - særligt her i julemåneden.
Men vores forbrug af kød sætter et enormt klimaaftryk med hele 15 procent af den samlede globale CO2-udledning. Derfor kaster en dansk bank nu flere penge efter en omlægning af både landbrug og spisevaner mod meget mere grønt.
Med en ny strategi, der har fået navnet 'Planterejsen', vil den værdibaserede bank Merkur Andelskasse bidrage til at skubbe den danske fødevareproduktion i en mere plantebaseret retning.
Det skriver Merkur Andelskasse i en pressemeddelelse.
”Vi vil gerne gøre noget for, at danskerne kan spise en mere plantebaseret kost. Den kost, vi spiser i dag, er meget kødbaseret og dermed også CO2-udledende. Gennem Planterejsen vil Merkur gerne bidrage til at nedbringe den del af CO2-udledningen, der kommer fra vores mad,” fortæller Ole Mathiassen, direktør for Erhverv i Merkur.
Ideen om Planterejsen udspringer af bankens ønske om at støtte virksomheder og landbrug, der enten har eller ønsker at få en mere plantebaseret produktion. Med Planterejsen håber Merkur, at flere virksomheder vil se potentialet i at dyrke og producere plantemad.
En grønnere verden
Næsten 60 procent af det danske areal bliver brugt til at dyrke landbrugsafgrøder, og 75 procent af afgrøderne går til foder til dyr frem for til plantebaserede fødevarer til mennesker. Det viser en opgørelse fra Miljøstyrelsen.
”Vi skal have en bedre balance mellem plantebaseret og animalsk produktion i dansk landbrug,” lyder det fra Merkurs administrerende direktør, Charlotte Skovgaard.
”Vi oplever faktisk, at der er flere landmænd, både blandt vores eksisterende og nye kunder, som gerne vil udvide - også med det plantebaserede. Og det vil vi gerne vil være med til at understøtte.”
Planterejsen handler derfor både om at gå i dialog med Merkurs eksisterende økologiske landbrugskunder om, hvordan de kan prioritere en mere bæredygtig og plantebaseret produktion samt prioritere flere økologiske landbrug, hvis primære omsætning kommer fra planteavl, når banken tager nye kunder ind.
Derfor har Merkur også udvidet udlånsrammerne for plantebaserede landbrug.
Et andet fokusområde er fødevareproducenter og andre produktionsvirksomheder, som bidrager til den plantebaserede dagsorden. Dem håber Charlotte Skovgaard, at Merkur kan få flere af blandt kunderne i fremtiden.
”Vi vil gerne dygtiggøre os inden for det her område. Ligesom Merkur har været frontløber for økologien de sidste 40 år, vil vi nu være dem, man kommer til, når man har en god ide til den plantebaserede omstilling.”
Plantemad til mennesker
Der er flere årsager til, at de I Merkur ser omstillingen til et mere plantebaseret fødevaresystem som nødvendig. Som det er i dag belaster landbruget og vores fødevareforbrug både klima, miljø og biodiversitet, forklarer Charlotte Skovgaard, og samtidig vokser verdens befolkning, så det bliver nødvendigt at kunne producere mad til langt flere i fremtiden på ansvarlig vis.
Men klodens areal er som bekendt begrænset, samtidig med at kødproduktion fylder og er ressourcekrævende, bl.a. fordi det kræver meget plads at producere foder til dyrene. Derfor ser Merkur et enormt potentiale i at bruge en større del af Danmarks areal på at producere mad direkte til mennesker - frem for foder til dyr.
”Vi er nødt til at spise mindre kød og tilstræbe at dyr ikke bliver fodret med produkter, som kan spises af mennesker. Det handler ikke om at være fanatiske, men om at finde en bedre balance i den måde, vi udnytter naturens ressourcer på,” siger Charlotte Skovgaard.
At det lige er en bank, der ser det som sin opgave at kaste sig over vores spisevaner, er helt naturligt, mener Ole Mathiassen, for det er med penge, at man for alvor kan skabe forandring:
”Vi er et pengeinstitut, så den måde, vi kan rykke ved udviklingen, er ved at kanalisere pengene derhen, hvor de gør en positiv forskel. Nu skal vi også kanalisere dem til plantemadsproducenter, fordi det er en del af Merkurs DNA at passe på klimaet, miljøet og naturen. På den måde bruger vi penge som et middel til at forandre verden til et bedre og grønnere sted.”
