Alvorlig ulykke: Fodgænger bragt til hospitalet efter påkørsel

Kamille Isaksen

1 dag siden

|

06/01/2025
Indland
OBS Genrefoto: Presse-fotos.dk
Fodgængeren vurderes at være svært tilskadekommen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mandag morgen har vejret skabt store trafikale udfordringer flere steder i landet.

Tæt ved Tønder har det endda ført til en alvorlig ulykke, hvor en fodgænger blev påkørt af en bil og efterfølgende bragt på hospitalet med alvorlige skader.

Ulykken skete på Møgeltønder Omfartsvej ved krydset til Schackenborgvej.

Sådan skriver SE og HØR.

"Forvent trafikale udfordringer"

Politiet modtog anmeldelsen klokken 06.58, og vejen blev straks spærret i begge retninger.

Ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi forventes spærringen at vare frem til cirka 9.30.

Vagtchef Ole Aamann oplyser, at fodgængeren er svært tilskadekommen.

Det er endnu uklart, om vejret spillede en rolle i ulykken, og politiet har endnu ikke yderligere oplysninger om de involveredes alder eller køn.

De pårørende til den kvæstede person er endnu ikke underrettet, og politiet arbejder fortsat på stedet for at klarlægge ulykkens omstændigheder.

Du kan se Syd- og Sønderjyllands Politis opslag her: