Allan i Forsvaret afslører sin lønseddel: Så svimlende lidt får han udbetalt

Nicolai H

2 dage siden

|

07/03/2025
Indland
Foto: Privatfoto
Foto: Privatfoto
“Jeg syntes at det er usympatisk og naivt”, fortæller den hårdtarbejdende soldat, der er nødsaget til at have arbejde ved siden af militæruniformen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er et job, der kræver disciplin, dedikation og villigheden til at sætte sig selv i fare for andres tryghed.

Men for nogle soldater er den største kamp ikke på slagmarken – den foregår i privatøkonomien.

En soldat har sjældent tid til at tænke på andet end tjeneste, men for flere i Forsvaret er en ekstra indtægt blevet en nødvendighed for at få hverdagen til at hænge sammen.

"At man som 35-årig har svært ved at lave en opsparing er pinligt. Jeg har været nødt til at få andre jobs for at få hverdagen til at hænge sammen," fortæller Allan Retoft, der har arbejdet i Forsvaret, siden han var 18 år, til B.T.

Politikerne siger hver sin ting

Lønforholdene har længe været et betændt emne blandt soldater, og mens regeringen taler om massive investeringer i Forsvaret, føler mange ansatte sig forbigået.

Statsminister Mette Frederiksen har åbnet for en diskussion om bedre vilkår, men forsvarsminister Troels Lund Poulsen har slået fast, at en generel lønforhøjelse ikke er en del af den politiske plan.

Det møder modstand blandt soldaterne. Mange, inklusiv Allan Retoft, oplever en virkelighed, hvor det ikke er nok at arbejde fuld tid som soldat.

Han har gennem årene haft flere bijob – fra hjemmehjælper til hotelmedarbejder – for at supplere sin løn på omkring 17.000 kroner om måneden efter skat.

"Jeg synes, at det er usympatisk og naivt, at man som minister, der tjener min årsløn på en måned, kan gå ud og sige, at vi ønsker os bedre arbejdsvilkår og ikke mere i løn. Jeg ved ikke, hvor han har den information fra," siger han.

En ufaglært konstabel har en grundløn på 24.000 kroner plus et militærtillæg på 2.000 kroner samt pension. Til sammenligning starter en folkeskolelærer på 30.700 kroner.

For Allan Retoft har økonomien gjort det nødvendigt at tage ekstravagter, men efter han blev far for tre år siden, droppede han bijobbene for at prioritere familien.

Nu overvejer han at tage et nyt bijob – eller at forlade Forsvaret helt.