Aktivist kørt ned, efter at have blokeret den travle morgentrafik: “Han lå inde under bilen”

Nicolai H

5 uger siden

|

23/10/2024
Indland
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
En række aktivister blokerede en travlt trafikeret vej i indre København - og så gik det galt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Morgentrafikken i København kan i forvejen været en hektisk og stressende affære - så det sidste københavnerne formentlig er i humør til, er demonstranter der blokerer kørebanerne.

Men det er præcis hvad hovedstadens bilister måtte finde sig i, onsdag morgen.

Aktivistgruppen Nødbremsen satte igen gang i en blokade af vejene. Midt i den kaotiske situation gik det dog helt galt, da en af demonstranterne blev påkørt af en bilist.

Det skriver Presse-fotos.dk, der havde en en udsendt på pladsen.

En bil med to personer i valgte at fortsætte gennem blokaden og køre en af de unge demonstranter ned.

Ifølge den udsendte rapporter var det et dramatisk syn:

"Han lå inde under bilen," lød udmeldingen fra rapporten.

Det blev hurtigt kaotisk, men heldigvis ser det ud til, at demonstranten slap uden alvorlige skader.

Imens demonstranterne sad på asfalten med bannere i hænderne og blokkerede trafikken, begyndte et symfoniorkester af utålmodige bilister at lægge pres på situationen med en konstant hylen fra bilernes horn.

Politiet var allerede på stedet, og da det skete, greb de hurtigt ind.

"De to personer står rundt om hjørnet og bliver afhørt af politiet," lyder rapporten.

I forsøget på at genoprette lidt orden på gaden, måtte politibetjentene tage affære ved at bære demonstranterne væk fra vejbanen, hvor de nægtede at flytte sig.

Der var ingen meldinger om alvorlige skader.