Afslører vilde indkomststigninger: Disse almene danskere har bedst grund til at juble

Nicolai H

29 uger siden

|

27/05/2024
Indland
Foto: Shutterstock
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har tegnet kortet op.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Indkomsten er vokset markant mere i én kommune end nogen andre over de seneste ti år.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af nye indkomstdata fra Danmarks Statistik.

I Gentofte Kommune er indkomsten (korrigeret for inflation) således steget med 31,4 procent fra 2012 til 2022. I forvejen havde borgerne i Gentofte den gennemsnitligt højeste indkomst tilbage i 2012.

På andenpladsen over højdespringere ligger Rudersdal Kommune med en vækst på 21,7 pct. Samme kommune lå også nummer to i 2012.

I kommunerne i bunden er indkomsterne blot vokset med 5-6 procent. På landsplan er den gennemsnitlige disponible indkomst steget med 14,2 procent – fra 288.600 kroner i 2012 til 329.600 kroner i 2022.

"Den gode nyhed er, at indkomsterne er steget i alle kommune, når der korrigeres for inflation. Men når man dykker ned i tallene, ser man, at de forskelle, der var i forvejen, er blevet endnu større," siger Sune Caspersen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

I Gentofte Kommune har borgerne den højeste gennemsnitlige disponible indkomst på cirka 664.600 kroner efterfulgt af Rudersdal Kommune med 587.700 kroner og Hørsholm Kommune med 547.400 kroner. Herefter er der langt nede til fjerdepladsen, som Lyngby-Taarbæk Kommune indtager med en gennemsnitlig disponibel indkomst på 457.100 kroner.

I den anden ende af skalaen finder vi kommunerne Lolland, Ærø, Læsø, Bornholm, Langeland og Ishøj. De seks kommuner har det tilfælles, at den gennemsnitlige disponible indkomst er mindre end 280.000 kroner.

”Den gennemsnitlige indkomst i Gentofte og Rudersdal er over dobbelt så stor som den gennemsnitlige indkomst i kommunerne i bunden,” siger Sune Caspersen.

Læs analysen her

Analysens hovedkonklusioner

  • Den gennemsnitlige disponible indkomst varierer betydeligt mellem landets kommuner. I toppen ligger Gentofte Kommune med 664.600 kroner efterfulgt af Rudersdal Kommune med 587.700 kroner og Hørsholm Kommune med 547.400 kroner I bunden er den gennemsnitlige disponible indkomst omkring 275.000-280.000 kroner.

  • Indkomsten er vokset markant mere i én kommune end nogen andre over de seneste ti år. I Gentofte Kommune er indkomsten steget med 31,4 procent, når tallene korrigeres for inflation. På andenpladsen ligger Rudersdal Kommune med en vækst på 21,7 procent I bunden er indkomsterne blot vokset med 5-6 procent.

  • Der er en tendens til, at indkomsten er vokset hurtigere i de kommuner, hvor borgerne i forvejen havde større indkomster. Der er dog også variation, der hænger sammen med andre forhold. Københavns Kommune har haft den tredjestørste vækst i indkomsten på trods af et lavt udgangspunkt. Det kan blandt andet tilskrives flyttemønstre.

Du kan se statistikken over hvor din kommune ligger placeret ved at klikke her: