Årets naturmøde i Hirtshals i dagene 23.-25. maj blev traditionen tro åbnet af statsminister Mette Frederiksen (S), der lagde ud i åbningstalen med denne overraskende påstand:
”Danmark er et landbrugsland - selvfølgelig er vi det”, påstod statsministeren til stor forbløffelse for de mange naturkyndige deltagere i mødet.
Det er ikke første gang, Mette Frederiksen afleverer denne påstand, men hverken i Hirtshals eller tidligere har statsministeren leveret den mindste dokumentation. Ikke en udregning, ingen statistik og selv ikke det mindste tal er lagt frem, der skulle kunne underbygge den påstand, at Danmark den dag i dag skulle være et landbrugsland.
Det skriver Gylle.dk i en pressemeddelelse.
Afviser EU-målsætning om mere natur
Helt anderledes konkret var statsministeren i sine krav til dokumentation, da hun på pressemødet torsdag afviste at tilslutte sig et ønske fra seks oppositionspartier om ti procent strengt beskyttet natur i 2030.
"Det er meget, meget let at sige et tal. Det svære er at realisere det," sagde hun.
Tilsyneladende agter statsministeren og regeringen at undlade at respektere, at forslaget fra Liberal Alliance, Konservative, Enhedslisten, SF, Radikale og Alternativet blot er en udmøntning af EU’s samlede målsætning, som Danmark har tilsluttet sig, for hele det europæiske kontinent om 30 procent beskyttet natur heraf ti procent som strengt beskyttet.
Har aldrig fremlagt dokumentation
Men tilbage til påstanden om Danmark som et landbrugsland.
Første gang Mette Frederiksen lancerede den var i november 2019, hvor hun holdt hovedtalen på Landbrug & Fødevarers delegeretmøde. En tale hun sluttede med disse ord:
”Kære dansk landbrug - I er kommet for at blive. Det er jeres indsats gennem generationer, Danmark står ovenpå. Danmark har altid været et landbrugsland, og Danmark skal, i mine øjne, altid være et landbrugsland.”
Siden da har hun gentaget påstanden i flere andre sammenhænge men altid uden at fremlægge den mindste dokumentation, der kunne retfærdiggøre det vidtløftige udsagn. Det er der vægtige grunde til. Påstanden er falsk.
Morten Korch døde for 70 år siden
Historisk set ved vi helt præcist, hvornår landbruget i Danmark mistede sin dominerende betydning. Det skete i begyndelsen af 1960’erne. Med 51 pct. overhalede industrien for første gang nogensinde eksporten af flæsk, korn, oksekød, mælk og æg i 3. kvartal af 1963.
I de seneste 60 år er landbrugets betydning for nationaløkonomi og beskæftigelse konstant blevet mindre. Andelen af den samlede eksport er faldet med en halv til en hel procent om året frem til i dag, hvor den skraber bunden med 7 pct. ifølge Svarer-udvalget.
Beskæftigelsen er gået samme vej. Fra at være landets helt dominerende erhverv frem til slutningen af 1950’erne styrtdykkede beskæftigelsen til knap tre pct. af den samlede arbejdsstyrke ved indgangen til 2024. Heraf var adskillige tusinder ovenikøbet ufaglærte udlændinge, som f.eks. i svinekødsindustrien hvor 51 pct. af lønmodtagerne er udlændinge fra især Østeuropa men med en stigende andel af folk fra fjerne lande som Vietnam, Filippinerne, Indien og Afrika.
Heraf følger helt logisk, at landbrugsindustriens bidrag til den samlede velstand i Danmark nu er faldet til blot to procent. Primærlandbruget er også samfundets største bistandsmodtager med en årlig check fra EU på knap syv mia. kr. i direkte indkomststøtte, men med yderligere otte mia. kr. gennem forskellige ordninger, så den samlede årlige støtte løber op i 15 mia. kr. Det svarer til en udgift på 2500 kr. for hver eneste danskere, barn som voksen.
Sort førertrøje i klimapåvirkning
Men ser man udelukkende på, hvor meget landbruget fylder i landskabet, så har statsminister Mette Frederiksen jo ret, og det i ganske overvældende høj grad. Med 61 procent af landet under plov er vi det hårdest dyrkede land i EU og sandsynligvis i hele verden. Det betyder også, at med blot 8,34 procent naturareal er vi det naturfattigste land i EU og blandt de naturfattigste på verdensplan.
Endelig er der klimapåvirkningerne. Der har landbrugsindustrien den sorte førertrøje med hele 46 procent af de samlede udledninger, hvis man skal tro ekspertgruppen for en grøn skattereform (Svarer-udvalget). Det er der al mulig god grund til at gøre, for modsat statsminister Mette Frederiksen baserer ekspertgruppen ikke sine udsagn på myter eller nostalgiske minder fra dengang hvor Morten Korch definerede dansk landbrug med Poul Reichardt som den kække rollemodel. Det billede har aldrig været virkelighed, lige så vel som Danmark heller ikke er et landbrugsland og næppe bliver det nogensinde.
