I mange år har der været stor debat omkring den medielicens, som du bliver pålagt at betale, hvis du blot har et eller andet form for apparat, der kan afspille medier, tv, radio eller noget helt tredje. Allerede sidste år var der stor debat om den medielicens, som du hvert år betaler for blandt andet Danmarks Radios kanaler samt andre medier.
Sidste år blev VLAK-regeringen sammen med Danske Folkeparti dog enige i, at licensen skulle skæres ned, og det ville den gøre hvert år i en treårig periode. Det betød med andre ord, at licensen der normalt lå på 2.527 kroner i 2018 ville falde til 1.927 kroner i 2019.
Derefter skulle den falde yderligere igen i 2020 og igen i 2021 indtil den til sidst ville blive betalt via skatten i 2022.
Da den blå regeringen tabte valget tidligere på året, var en af de ting der igen blev debatteret licens. Flere af de røde partier - særligt den nuværende regerings støttepartier - var dog ikke tilhængere af at licensen blev sænket, og de var særligt ikke tilhængere af, at der ikke blev gjort forskel i betalingen alt efter borgernes indtægt.
De var derfor af den forhåbning, at de kunne lave det om, når de vandt valget.
Sådan skulle det dog ikke gå.
Så meget skal du betale i licens næste år
I torsdags skrev Politiken, at Regeringen havde valgt at sende beskæringen af licensen til afstemning i Folketingets Finansudvalg, og det skulle ske i dag torsdag.
Blev der stemt for, ville det betyde, at Regeringen ville fortsætte de licensnedskæringer, som VLAK-regeringen og Danske Folkeparti vedtog sidste år.
Helt konkret vil det betyde, at licensen fra næste år falder med yderligere 574 kroner, og dermed vil den i 2020 ‘kun’ koste 1.353 kroner. Det skriver mediet Mediawatch.
Den lavere licens har haft stor betydning for Danmarks Radio, der i den grad har været nødt til at skære ned på en del af deres ansatte og deres programmer. Forleden udsendte DR en pressemeddelelse, hvori de fortæller, hvilke programmer der får kniven, og hvilke programmer der bliver skåret ned.
Hvad mener du om, at licensen falder med mere end 500 kroner næste år?