Ærlige Emil Nielsen efter kvartfinalen: “Noget værre lort”

Nicolai H

18 timer siden

|

29/01/2025
Indland
Foto: Oleksandr Osipov/Shutterstock
Foto: Oleksandr Osipov/Shutterstock
Målmanden sætter ord på kampen mod Brasilien.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Danmarks håndboldherrer har igen bevist, hvorfor de er blandt verdens bedste.

Med en sejr på 33-21 over Brasilien onsdag aften er de klar til semifinalen ved verdensmesterskabet.

Alligevel er der én på holdet, som ikke just elsker kvartfinaler.

"Prøv at hør, kvartfinaler er noget værre lort, synes jeg. Jeg kan virkelig ikke lide at spille kvartfinaler. Det er sidste step før den sidste weekend. Det er knald-eller-fald. Det er ubehageligt at spille dem. Men vi gjorde det, vi skulle," siger en lettet Emil Nielsen til B.T. efter kampen.

Et par bump på vejen

Selvom cifrene måske ikke viser det, fik Danmark alligevel en kort periode, hvor det brasilianske pres satte dem på prøve.

Sidst i første halvleg kom brasilianerne tættere på, og danskerne måtte gå til pause med en fornemmelse af, at de ikke havde gjort deres bedste.

"Vi havde måske lidt dårlig smag i munden, da vi gik til pausen. Men det fik vi rettet op på," siger Emil Nielsen.

Og rettet op fik de – i anden halvleg trak Danmark fra med overlegen kontrol og solide redninger.

Målvogter i verdensklasse

Emil Nielsen viste endnu engang, hvorfor han er i toppen af verdenseliten, med en imponerende redningsprocent på 45.

Det er præstationer som hans, der har hjulpet Danmark til at spille sig frem til den afgørende slutspurt for fjerde VM i træk.

Nu venter semifinalen, og selvom Emil Nielsen måske ånder lettet op over at være ovre kvartfinalens "knald-eller-fald" drama, er fokus allerede rettet mod næste udfordring i guldkampen.