Absurd billigt: Dagligvarekæde sænker prisen på hele 500 varer

Nicolai H

2 timer siden

|

16/01/2025
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Der er vilde priser at spare, når der skal handles ind til dagligdagen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Når danskerne kører mod grænsen, er det ofte med biler, der skal fyldes op med øl, sodavand og slik.

Men Fleggaard vil have plads til noget helt andet i bagagerummet: dagligvarer.

For at få danskerne til at tage en ekstra runde i butikken, har koncernen sat priserne markant ned på 500 varer.

Det skriver B.T.

Direktør Lars Mose Iversen forklarer, at strategien er at gøre grænsehandlen mere attraktiv også for dem, der normalt kun handler dagligvarer derhjemme:

"De varer, vi nu kan sænke prisen på, dækker et bredt udvalg, hvor der er mange almindelige dagligvarer imellem. Vi har det seneste år haft en mærkbar stigning af kunder, som kommer for netop at købe dagligvarer hos os. Det er derfor vigtigt for os også at kunne tilbyde danskerne store besparelser på deres dagligdagsindkøb, når de handler hos os," fortæller han.

Tager smørkrigen til Tyskland

En af de mest iøjnefaldende prisnedsættelser er på Kærgården Smørbar, der nu sælges for ni kroner. Det er en pris, der ellers kun ses i de danske supermarkeders vilde juletilbud.

Smør og smørbare produkter er ifølge Iversen blevet en af de mest efterspurgte dagligvarer blandt grænsehandlende danskere:

"Smør er noget, som danskerne i stigende grad også køber i grænsehandlen, og her er Kærgården det mest populære smørbare produkt, som vi derfor gerne vil kunne tilbyde til en altid lav pris," forklarer han.

Prisnedsættelserne gælder ikke kun hos Fleggaard, men også hos søsterkæden Calle, som tidligere har haft succes med lignende kampagner. Sidste år i maj blev priserne sænket på hele 4.000 varer, og nu følger den nye bølge på 500 varer efter.

For danske forbrugere, der mærker inflationen kradse i budgettet, kan et smut over grænsen derfor blive endnu mere fristende.