Nyt NemKonto-system på vej: Sådan påvirker det dine udbetalinger

Nicolai H

2 timer siden

|

16/01/2025
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Netcompany er blevet sat til at opbygge et helt nyt NemKonto-system fra top til tå.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hver gang danskerne modtager en udbetaling fra det offentlige, sker det gennem det fælles offentlige udbetalingssystem NemKonto. Løsningen, som er en grundsten i Danmarks finansielle og digitale infrastruktur, står over for en stor legacy-modernisering, som Netcompany har fået tildelt.

Netcompany skal bygge det nye NemKonto-system fra bunden og op og har fået ansvaret for at udvikle, drifte, vedligeholde, supportere og videreudvikle systemet.

Her vil Netcompanys tidssvarende og fleksible platform, AMPLIO, være den grundlæggende motor, der skal fremtidssikre, styrke og modstandsdygtiggøre NemKonto, så borgere og virksomheder modtager deres penge sikkert, stabilt og pålideligt i en tid med et mere alvorligt og komplekst trusselsbillede.   

”Med et trusselsbillede som løbende forandrer sig, er det altafgørende at vores komplekse finansielle infrastruktur tilsvarende forbliver robust, tidssvarende og fleksibel for videreudvikling. Det skridt tager vi nu med et nyt NemKonto-system, som bygges på Netcompanys platformsteknologi, der allerede spiller en afgørende rolle i kritisk infrastruktur flere steder i Danmark og Europa. Med aftalen tager Netcompany endnu et stort skridt som leverandør af kritisk finansiel teknologi,” siger Thomas Koefoed, partner i Netcompany, i en pressemeddelelse.

Det er anden gang på blot en uge, at Netcompany offentliggør en stor aftale på det finansielle område. Senest har Netcompany indgået et langvarigt partnerskab med pensionsfællesskabet Forca om en gennemgribende digital transformation i pensionsbranchen.

Aftalen med Digitaliseringsstyrelsen om NemKonto løber over otte år med mulighed for forlængelse.

Ifølge Digitaliseringsstyrelsen forventes det nye system ikke at medføre nogle ændringer for borgere, skriver Ekstra Bladet.