Årgang 0-Stephanie hårdt ramt: Indlagt med corona

Julie Møller

205 uger siden

|

12/01/2021
Indland
Foto: Stine Tidsvilde/Ritzau Scanpix.
Foto: Stine Tidsvilde/Ritzau Scanpix.
Hun blev hentet af ambulance og indlagt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Stephanie Siguenza fra Årgang 0 er et af de unge mennesker, hvor coronavirussen har ramt hårdt.

I sidste uge fortalte Årgang 0-stjernen på Instagram, at hun var blevet smittet med corona. Stephanie Siguenza bor i Slagelse sammen med sin kæreste, Jeff, og hans familie. Men på grund af virussen rykkede hun over i en isolationsbolig.

“Jeg er ved at pakke en taske. Da jeg bor i et hjem med to i risikogruppe, skal jeg flytte ud i en isolationsbolig, indtil jeg er symptomfri,” fortalte hun, mens hun tilføjede, at det var hårdt at pakke. 

“Bliver virkelig nemt forpustet, når jeg skal pakke, selvom jeg går stille og roligt rundt. Jeg får sådan en hjertebanken,” forklarede hun.

Blev indlagt

I går blev det dog for meget for Årgang 0-stjernen. Det fortæller hun på Instagram her til formiddag, hvor hun forklarer sine mange følgere, hvorfor hun ikke var aktiv på det sociale medie dagen forinden. 

Årgang 0-Stephanie er hårdt ramt af corona. Foto: Stine Tidsvilde/Ritzau Scanpix.

Hun fik det væsentligt værre end tidligere i sygdomsforløbet, og det betød, at hun blev indlagt på Slagelse Sygehus i går med vejrtrækningsproblemer. 

Hun fortæller, hvordan hun fik det rigtig dårligt og havde brug for hjælp til at trække vejret. Stephanie Siguenza blev hentet af en ambulance, som bragte hende til sygehuset, hvor hun fik ilt og taget blodprøver. Prøverne var fine, og derfor blev hun i nat kørt tilbage til isolationsboligen, hvor hun nu befinder sig igen. Her skal hun være, indtil hun igen er symptomfri og kan rykke hjem til kæresten Jeff og resten af svigerfamilien.