Alderdommen er en uundgåelig del af livet.
For nogle er den fyldt med glæder og dyrebare minder, for andre med tab og erkendelser, der kun opstår efter mange år på jorden.
For 91-årige Anni er alderdommen både en gave og en påmindelse om livets forgængelighed.
Hun har oplevet mere end de fleste, men også mistet flere, end hun havde forestillet sig.
“Det værste ved at blive gammel er at miste”
Når Anni tænker på de seneste år, er der især én ting, der har sat sig fast - de mange farveller.
Sådan skriver Hendes Verden.
"Mine ældre venner sagde altid, at det værste ved at blive gammel, er alle dem, man oplever at miste. Og de havde ret," fortæller hun.
22 begravelser har hun været til på få år. Senest sagde hun farvel til sin mand, Poul, som hun fik 23 gode år sammen med.
Men med tabene kommer også en accept. Anni frygter ikke døden. Hun ved, at den er en naturlig del af livet.
Vil ikke blive for gammel
På trods af de mange tab finder Anni trøst i, at livet går videre. Hun har børnebørn og oldebørn, og den yngste er kun et halvt år gammel.
Selvom hun har haft et langt og godt liv, ønsker hun ikke at leve i 120 år, som forskere forudsiger, at de nye generationer måske vil kunne.
"Jeg har kendt mennesker, der er blevet 98 år, og der vil jeg nok sige, at grænsen går for mig," erkender Anni.
Anni har accepteret, at livet er, som det er og forsøger at leve i nuet.
