3 af Jess’ katte er blevet kørt over af folk der kører for stærkt: Nu har han fået nok og sat dette skilt op

Nicolai Steinicke

65 uger siden

|

21/09/2023
Indland
Foto: Privat
Foto: Privat
Jess har mistet tre katte på grund af folk, der kører for stærkt i hans nabolag. Nu tager han skridt til at få folk til at sætte farten ned.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den katteglade mand er blevet træt af, at folk suser gennem nabolaget. For ham har det betydet, at tre af hans katte er blevet kørt over og mistet livet.

Jess Juul Hansen har boet i samme kvarter med sin kone i 18 år. I de år er de blevet påkørt bagfra to gange i deres bil i forbindelse med svinget ind til deres hus, der ligger lige ud til vejen, hvor fartgrænsen er 60 kilometer i timen. Men mange bryder hastighedsgrænsen.

Tre katteliv er tre for meget, siger Jess.

- Det er ikke sjovt at hente dem derude, og det var ikke så sjovt i julen, siger han til TV2 Østjylland og fortæller videre, at mange sidder fast på denne strækning.

- Cirka 3-400 meter herfra bliver gaspedalen ofte hamret i bund. Det er især slemt om aftenen. Folk kører meget stærkt herude. Det er en stor og bred vej, der indbyder til det.

Specielt skilt

Han har nu fået lavet et advarselsskilt med en kat på, som han lige har sat op ved vejen.

"Her bor en værdifuld kat uden kendskab til færdselsreglerne", står der på skiltet langs grøftekanten.

- Vi har længe snakket om, hvorvidt vi kunne gøre noget. Vi har set andre steder, at en familie, der bor ud til en vej, har sat et skilt op med deres børn på og en besked om at køre forsigtigt, siger Jess Juul Hansen og fortæller videre, at han håber, det kan berolige bilisterne.

- Vi håber, at det kan være med til at få folk til at tænke sig om en ekstra gang, siger Jess Juul Hansen.

Foto: Privat