19 juni lancerede Mobilepay nyt tiltag: Nu melder de ud

Kamille Isaksen

17 uger siden

|

23/08/2024
Indland
Foto: Privat
Foto: Privat
Omkring to måneder efter lanceringen kan Mobilepay nu dele nyt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den 19. juni blev MobilePay-brugere præsenteret for en spændende ny funktion.

Nu kan de nemlig overføre penge til brugere af den norske app Vipps. I næsten to måneder har danskere haft muligheden for at sende penge til både norske og finske modtagere gennem den velkendte betalingsapp.

Det eneste, det kræver, er, at du har telefonnummeret på vedkommende, som du ønsker at sende et par håndører til.

Sådan skriver MobilePay på deres hjemmeside.

“Vi havde en målsætning om at nå cirka 1000 daglige betalinger på tværs af landegrænser efter sommerferien. Det har vi nået med god margin. Da to måneder var gået tidligere på ugen, havde vi sendt penge til hinanden 65.000 gange i Norden. Gennemsnitsbeløbet har samtidig vokset sig større end hvad vi troede, det ville", siger produktchef i Vipps MobilePay, Espen Andreassen. 

Han har en teori om, hvorfor gennemsnitsbeløbet er steget mere end forventet og påpeger i den forbindelse, at de ældre borgere er mere aktive end forventet:

“Vores teori er, at de unge i løbet af sommeren ofte sender penge til hinanden for at købe en omgang en is eller øl. Men at vi har set så meget aktivitet blandt brugere over 50 skyldes måske, at flere forældre end vi troede, sender penge til deres børn, der måske studerer i udlandet,” lyder meldingen.

Selvom det primært er de unge og dem i 'forældrealderen', der sender penge på tværs af nordens landegrænser, så melder både bedsteforældre og oldeforældre sig også på banen.

Espen Andreassen fortæller, at der er flere over 90 år, der indimellem bruger betalingsappen.