1 var ikke nok: Endnu en chef er færdig på B.T

Mathias Nielsen

157 uger siden

|

13/12/2021
Indland
Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix
Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix
Krisen kradser for alvor hos mediet B.T.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Me-too har virkelig indtaget danske medier med storm.

TV 2 har måtte afskedige flere prominente navne i kølvandet på flere anklager om en stærk sexistisk og grov kultur over for de kvindeligt ansatte.

Sagen har også ramt B.T, hvor Michael Dyrby i sidste uge måtte gå af som chefredaktør efter flere dårlige sager fra hans tid på TV 2.

Men det er ikke kun Dyrby, som har opført sig krænkende.

En ny - og indtil videre unavngivet redaktør skulle eftersigende have sendt krænkende beskeder til studentermedhjælperen Anne Louise Rühe, og er nu afskediget fra sin stilling hos B.T, efter så sent som i sidste uge at have sendt krænkende beskeder til en medarbejder.

Det skriver Ekstra Bladet.

“I lørdags får både jeg og Jonas Rathje en henvendelse fra en tillidsrepræsentant. Vi bliver bekendt med en episode, hvor redaktøren har sendt en chikanerende besked, og vi har herefter valgt at afskedige ham i dag. Det sker på baggrund af den advarsel, han allerede havde modtaget,” lyder det fra Lise Glerup, som er HR-chef hos B.T til Ekstra Bladet.

Samlet set er Jes Dorph, Jens Gaardbo, Michael Dyrby og nu en ukendt chef alle blevet offer for Me-too sager, som altså har kostet dem deres tidligere stillinger.

Også den nyudnævnte konstituerede chefredaktør, Jonas Kuld Rathje, bekræfter over for Ekstra Bladet, at en medarbejder afskediget.

"Jeg kan bekræfte, at vi har opsagt en medarbejder i dag," fortæller han.

Han bekræfter desuden, at der er tale om en redaktør, som tidligere er blevet advaret omkring sin krænkende adfærd.