Her er svaret: Så mange penge bør du bruge på din partners julegave

Kamille Isaksen

2 dage siden

|

02/12/2024
Guides
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
At finde den perfekte gave kan være en udfordring, især når det gælder den person, man måske kender bedst.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Julen nærmer sig, og for mange er det tid til at overveje, hvad der skal lægges under træet til deres kære.

Men med glæden ved at give følger også et velkendt dilemma.

Hvad skal man give, og hvor meget skal man egentlig bruge på sin partner?

At finde den perfekte gave kan være en udfordring, især når det gælder den person, man måske kender bedst.

Ønsket om at finde noget særligt kan hurtigt få budgettet til at skride.

Men hvor går grænsen mellem en betænksom gave og et overdrevent forbrug?

En ny undersøgelse giver et indblik i, hvad gennemsnittet er, når det kommer til gavebudgetter for partnere i julen.

Sådan skriver mediet Metro.

En undersøgelse fra 2023, som blev udført af rabatplatformen CouponBirds blandt 2.000 voksne, afslører, at den gennemsnitlige brite bruger, hvad der svarer til cirka. 1.250 kroner. på julegaver til deres partner.

Det er omkring 130 kr. mindre end det beløb, som de samme deltagere bruger på deres nære familiemedlemmer, der i gennemsnit får gaver til en værdi af 1.380 kroner.

Undersøgelsen viser også, at mænd i højere grad end kvinder spenderer på deres partner.

Mænd bruger i gennemsnit 1.550 kroner, mens kvinder nøjes med omkring 1.090 kroner.

Alderens betydning for gavebudgettet

Det er især aldersgruppen 35-44 år, der skiller sig ud som de mest gavmilde.

Her bruger deltagerne i gennemsnit 1.440 kroner på deres partner.

Til gengæld bruger de yngste voksne, de 18-24-årige, mindst, med et gennemsnit på 910 kroner.

Interessant nok er der dog en lille procentdel af deltagere på tværs af alle aldersgrupper, der går til yderlighederne.

2% af de adspurgte planlægger at bruge mere end 3.700 kr. på deres partner.

Selvom julegaver ofte er en anledning til at vise kærlighed og omtanke, er det ikke nødvendigvis prisen, der tæller mest.

Så næste gang du sidder og grubler over, om gaven er dyr nok, kan det måske hjælpe at huske, at det vigtigste er, at den er personlig og betydningsfuld.

Julen handler trods alt om at dele glæde – ikke om at sprænge budgettet.