Julen nærmer sig, og for de fleste er forventningen om samvær med familien og hyggelige traditioner en del af højtiden.
Men for nogle er december en måned præget af bekymringer, hvor økonomien ikke rækker til at skabe den jul, de ønsker for deres nærmeste.
Netop den virkelighed har fået TV 2-værten Martin Johannes Larsen til at tage et usædvanligt initiativ – et, der har sat hans egen juleaften på spil.
For Martin Johannes Larsen er det ikke sikkert, at han tilbringer juleaften med familien på Fyn.
Han har nemlig indgået en helt særlig aftale med Røde Kors’ generalsekretær, Anders Ladekarl.
Hvis han ikke lykkes med at samle en halv million kroner ind til udsatte familier inden den 24. december, vil han ikke få lov til at rejse hjem.
Sådan skriver BILLED-BLADET.
"Jeg har sat min juleaften på højkant. Hvis jeg ikke samler en halv million kroner ind i løbet af december, kommer jeg ikke hjem til jul," forklarer Martin Johannes.
Han tilføjer derudover, at han har satset sine bilnøgler, hans forældres husnøgler samt hans eget rejsekort.
Hvis det ikke skulle være nok, så fremhæver TV 2-værten, at de endda har lavet en kontrakt.
Julen er næsten hjemme
Det tegner dog til, at Martin Johannes Larsen snart kan ånde lettet op.
I skrivende stund er der indsamlet 475.250 kroner, og der er længe til juleaften.
Med under 25.000 kroner tilbage er der gode chancer for, at Martin Johannes Larsen kan nå sit mål og samtidig sikre sin plads ved julebordet på Fyn.