Ekspert giver fire grunde til, at du aldrig må klippe hæk om sommeren

Henrik Rothenbücher

70 uger siden

|

18/08/2023
Guides
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Selvom det kan være fristende, må man for alt i verden ikke klippe hække og buske i maj, juni, juli eller august, mener en ekspert.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mange danske haveejere bruger en del af sommeren på at beskære hække og busken i haven. 

I årets sommermåneder vokser nye skud, blade og grene frem på planterne, og man kan derfor fristes til at beskære dem, så hækken igen stor snorlige, men det er ifølge Dyrenes Beskyttelse en rigtig dårlig ide.

Organisationens biolog, Michael Carlsen, har således forklaret, at man i stedet bør vente med at klippe hæk til september. 

Carlsen har forklaret, at "havens planter [...] investerer en hel masse kræfter i at lave nye skud af grene og blade [...]."

Disse nye skud har "både fugle og insekter [...] stor gavn af," og det er derfor ærgerligt at fjerne dem. 

"Hvis man beskærer buske og hække i løbet af sommeren, så fjerne man alt det, [...] der er blevet investeret af planten, og man fjerner ofte en del af dyrenes føde," har han desuden forklaret. 

Ydermere risikerer man at synliggøre fuglereder, når man klipper hæk, og man kan på den måde være skyld i, at små fugleunger må lade livet til et eventuelt rovdyr. 

"En busk eller hæk er et attraktivt sted for fuglereder, fordi bladene er så tætte, at fjender ikke opdager den. Hvis hækken beskæres, kan reden pludselig stå til åbent skue, og så risikerer man at sætte en flok fugleunger i fare," har Carlsen således forklaret. 

Hvis man venter med at klippe hæk til september, kan man tværtimod hjælpe havens dyr ved at lade afklippede grene og blade ligge i en bunke i et sted i haven. 

På den måde har insekter et sted at bo, og pindsvin har et sted at gå i hi over vinteren.

Fire gode grunde til at vente med hækklipning til september

  1. Du styrker biodiversiteten, da insekter lever af de skud, som bliver klippet af, hvis du allerede klipper hæk om sommeren.
  2. Du giver fuglene ro. De bygger reder i buske og hække om foråret og sommeren og kan derfor være truede af hækkesaksen.
  3. Du hjælper pindsvinene, da de kan gå i vinterhi i din bunke af afskårne grene og blade.
  4. Du kan nyde din sommer i en hængekøje med en drink i hånden fremfor at bruge tiden på at klippe hæk.