X Factor-dommer afslører bryllupsplaner: Det bliver ikke et klassisk bryllup

Emil Ryttergaard

357 uger siden

|

15/02/2018
Gossip
Remee har helt særlige planer for sit kommende bryllup. Foto: Scanpix
Remee har helt særlige planer for sit kommende bryllup. Foto: Scanpix
Remee løfter lidt af sløret for sine helt særlige bryllupsplaner.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I november måned ventede der en oplevelse ud over det sædvanlige, da Remee friede til sin kæreste og moderen til deres fælles datter Kenya, Mathilde Gøhler i midten af november.

Remee overgik sig selv og alle andre mænd med det storslåede frieri på en restaurant, hvor et 15 mand stort gospelkor sang, mens den landskendte X Factor-dommer og musikproducer gik ned på et knæ.

Nu kan parret så småt kigge frem mod et bryllup, men står det til Remee, så bliver det ikke en traditionel affære, når parret for alvor skal smedes sammen, skriver Realityportalen.

- Jeg kunne godt finde på at holde bryllup i eksotiske omgivelser med palmer og hvide strande.

- Det bliver næppe noget traditionelt bryllup i en kirke. Vi kommer til at gøre det på vores måde, sagde Remee Jackman til pressemødet i forbindelse med den nye sæson af X Factor i København.

Remee kan ses hver fredag som dommer i X Factor, der i år kører sin sidste sæson på DR.

Fra næste år skifter programmet til TV2, men det vides endnu ikke om dommerne fortsætter deres plads i stolen.  

Far bestiller tandbørste på nettet: Da han åbner pakken, spreder en vammel lugt sig