Umut beundrer Bagedyst-deltager: “Hvor har hun været hele mit liv?”

Julie Møller

193 uger siden

|

12/04/2021
Gossip
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix.
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix.
Kendiskokken er imponeret over hende.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

For tredje gang har seks kendte danskere takket ja til at deltage i Over Atlanten. I Discovery+-programmet, der havde premiere i går, begiver de sig ud på den lange tur fra Lanzarote til Caribien.

Denne gang består besætningen blandt andet af Lars Løkke Rasmussen, Ditte Julie Jensen og Umut Sakarya.

Sidstnævnte skiftede restaurantkøkkenet ud med sejlskibets kabys, og på turen var Umuts rolle ombord på båden at lave mad til de andre.

I programmet første afsnit har Umut bestilt madvarer til turen, som skal læsses på båden. Her bliver han meget imponeret over Ditte Julie Jensen, den tidligere Badedyst-deltager, der leder de andre kendisser.

“Der skal bruges tre til det der, og en til morgenmadsprodukter,” forklarer Ditte Julie Jensen, da tingene skal ombord på båden, hvilket får de andre deltagere sat i sving.

Det overblik beundrer Umut.

“Ditte er systematiker. Derfor har hun i dag lov til at sætte ting på plads. Hun tænker super systematisk, og man kommer ned og tænker, ‘hvor har du været henne hele mit liv?’”, forklarer Umut. 

Ordre til Lars Løkke

Men Ditte Julie Jensen må indrømme, at det er en særlig situation.

“Jeg tror, det er første og eneste gang i mit liv, at jeg får lov til at give en ordre til vores tidligere statsminister”, forklarer Bagedyst-deltageren med et grin og fortsætter:

“Egentlig er det ret specielt med mennesker, man overhovedet ikke kende - at give dem en instruks og lade som om, man har styringen. Og det hele er kaos alligevel,” tilføjer hun smilende. 

Du kan se klippet, hvor båden bliver pakket herunder.

Tredje sæson af ’Over Atlanten’ består af otte afsnit og fik premiere på discovery+ og Kanal 5 i går den 11. april.