Bronuts er gået konkurs: "Vi er meget kede af det"

Mathias Nielsen

161 uger siden

|

10/12/2021
Gossip
Foto: Janus Nielsen/Ritzau Scanpix.
Foto: Janus Nielsen/Ritzau Scanpix.
Donut-kæden Bronuts er lukket ned.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Gennem de sidste par år er donuts med pynt blevet meget populære. I Danmark brød kæden “Bronuts” hurtigt igennem på landsplan, hvor køerne til butikkerne næsten fik køen til coronatest til at ligne en tom kirkegård.

Kæden blev startet af Türker Alici og Ninos Oraha, som begge har medvirket i forskellige realityprogrammer herunder Paradise Hotel og Robinson Ekspeditionen.

De berømte donuts blev meget hurtigt en success siden åbningen af den første butik i Åbyhøj ved Aarhus i august 2019.

Bronuts åbnede således 5 butikker i første halvdel af 2020 og succeseen fortsatte umildbart derfra.

I dag, 10 december, er firmaet således erklæret konkurs. Det skriver de i en pressemeddelelse ifølge Finans.

“Vi er naturligvis meget kede af, at vi er nået hertil. Vi har lagt meget energi og passion i vores forretning, og vi håber på det bedste udfald for alle parter - særligt vores medarbejdere,” udtaler Türker Alici og Ninos Oraha.

Foruden Türker Alici og Ninos Oraha, så består ejerandelen af Cult-grundlægger Brian Sørensen som investor, som sammen med hans makker Brian Kirkegaard ejer en tredjedel af donutkæden.

Bronuts har omkring 150 medarbejdere og forsøger ifølge stifterne at finde en løsning, der kan redde værdier og arbejdspladser.

Stifterne oplyser, at Bronuts i 2021 har oplevet en markant omsætningsnedgang som følge af ændrede forbrugeradfærd under coronapandemien. Derfor har ledelsen været nødsaget til at indlevere en konkursbegæring.

Bronuts har butikker i København, Valby, Næstved, Aarhus, Aalborg, Odense, Horsens, Herning, Kolding og Esbjerg.

Tidligere på året lukkede kæden sin nyåbnede forretning i Randers, fordi den ifølge stifterne lå for langt væk fra centrum, hvilket fik kunderne til at holde sig væk fra de skriggule og pink lokaler.

I forbindelse med lukningen fortalte Türker Alici til JP Randers, at det koster mellem 700.000-800.000 kr. at åbne en ny Bronuts-butik.

Det vil sige, at Bronuts har brugt mellem 8,4 og 9,6 mio. kr. alene på at åbne alle butikkerne.