Tom Cruise ville gerne, men fik ikke lov: Nu afsløres det hvorfor

Mathias Nielsen

135 uger siden

|

18/05/2022
Gossip
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Tom Cruise fik ikke lov.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Om en lille uges tid kommer “Top Gun: Maverick” i biografen. Det sker 36 år efter den første film “Top Gun”, som i dag anses som værende en meget ikonisk film. I hovedrollen er Tom Cruise, som spiller jægerpiloten Pete “Maverick” Mitchell.

I den kommende film skal piloterne flyve et F-18 Super Hornet-fly. Et enkelt fly koster 70 millioner dollars, hvilket altså ikke er småpenge.

Ifølge Jerry Bruckheimer, som er producer på den nye film, så havde Tom Cruise rent faktisk anmodet om at flyve jægerflyet selv. Det afviste den amerikanske flåde dog - formentlig fordi Tom Cruise ikke er uddannet jagerpilot.

Det er en meget krævende uddannelse, som kræver en stor viden om mange specialiserede områder.

Trods nægtet adgang til førersædet, så har Tom Cruise og de andre skuespillere udsat sig selv for nogle hæsblæsende udfordringer for at kunne sidde i cockpittet som passagerer i flyene.

Her har de gennemgået måneders træning for at håndtere den enorme G-kraft, man udsættes for, når man flyver med et F-18's enorme hastighed.

Ifølge Tom Cruise kan publikum godt forberede sig på mange hæsblæsende scener, som ikke er set lignende før i andre film

'Det, vi har opnået med luftsekvenserne, er virkelig noget, som folk aldrig vil have set før. Vi har trænet skuespillere til at kunne flyve og optræde i rigtige F/A-18. Og for at gøre det tog vi de bedste jagerpiloter i verden (fra den amerikanske flåde), og vi lærte dem om film – piloten og skuespilleren skulle arbejde som et team,' sagde Tom Cruise ifølge Daily Mail.