Stavefejl koster Bagedyst-deltager 150.000 kroner

Julie Møller

183 uger siden

|

22/06/2021
Gossip
I 2015 deltog Ditte Julie Jensen i DR-programmet 'Den store bagedyst'. Her ses hun med Micki Cheng, Pernille Stigsgaard Morthensen og Liv Martine Hansen. Foto: DR
I 2015 deltog Ditte Julie Jensen i DR-programmet 'Den store bagedyst'. Her ses hun med Micki Cheng, Pernille Stigsgaard Morthensen og Liv Martine Hansen. Foto: DR
En lille stavefejl endte ud i dyr regning.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Over 114.000 følger med på Instagram, når den tidligere Bagedyst-deltager Ditte Julie Jensen deler ud af livet som iværksætter, mor og kogebogsforfatter.

Det er også på det sociale medie, at Ditte Julie Jensen har fået inspiration og hjælp til at komme ud af en situation, der har kostet hende 150.000 kroner. 

Det fortæller hun i et opslag på LinkedIn.

“I maj udgav jeg min 5. kogebog i eget forlag og fik trykt 3000 bøger. Få dage før den skal sendes fra trykkeriet opdager de en fejl på bogens ryg. Bogen hedder ‘Sommerdrømme’, men på ryggen stod der ‘SommerERdrømme’. Bogen var solgt ind mange steder, og måtte trykkes om, men den fejl kostede mig lidt over 150.000 kroner. Det er en lille fejl, men meget betydelig i tiden efter corona,” fortæller den tidligere Bagedyst-deltager, som uddyber, at virussen “hapsede” hele overskuddet fra hendes virksomhed forrige år.

I 2015 deltog Ditte Julie Jensen i DR-programmet 'Den store bagedyst'. Her ses hun med Micki Cheng, Pernille Stigsgaard Morthensen og Liv Martine Hansen. Foto: DR

Valgte at dele historien

Sidste weekend valgte Ditte Julie Jensen at dele oplevelsen på Instagram med sine mange følgere. Det skulle vise sig at være en god ide. 

“Instagram var hurtige og lavede fejlen om, og bogen fik ‘nyt’ navn: ‘Sommer ER  Drømme’. 3000 fejltrykte bøger, som jeg ikke anede, hvad jeg skulle stille op med, blev sat til salg med 40 procents rabat,” skrev hun i et opslag og kunne melde ud, at der dagen efter kun var 450 bøger tilbage. 

“Jeg har grædt af glæde, været lidt i chok og ikke helt forstået det. MEN DET BEVISER BARE, at når man beder om hjælp, så kommer den mangfoldig igen,” understreger Ditte Julie Jensen. 

På Instagram har hun også valgt at dele den lykkelige slutning. Det kan du se i dette opslag: