Silas Holst i sorg: Har mistet sin far

Mathias Nielsen

101 uger siden

|

10/01/2023
Gossip
Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Den kendte og glade danser har mandag aften mister sin far, som i flere år har været syg. Det oplyser Silas selv på Instagram.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I mange år har Silas Holsts far, Benny, kæmpet mod sygdommen Alzheimers. Det er en hård og nedslidende sygdom, og nu har han tabt kampen. Benny er nemlig død, oplyser Silas i et opslag på Instagram.

”I går aftes døde min far og fløj videre. Efter en årelang og ødelæggende kamp mod alzheimers og 80 ture rundt solen”, skriver han indledningsvis i opslaget.

Selvom Benny nu er død, så lægger Silas ikke skjul på, at de to gennem tiden ikke har været helt enige omkring hvordan verden hænger sammen. Alligevel er det alle de gode minder og stunder, som nu fylder i Silas’ hoved.

”Guderne må vide, at vi bestemt ikke har set ens på verden altid, men jo ældre vi blev, jo mere forstod vi. De gode minder fylder i dag. Og det er dejligt. Flyv godt og flyv flot far. Solen står klart på himlen til en smuk tur over Køge bugt. Og hvor mærkeligt og trist det end er ikke at have en far længere, er roen i, at dine smerter er væk og dit sind endelig har fået fred, større. God tur og husk at kigge forbi engang imellem”, lyder det videre fra 39-årige Silas Holst i opslaget.

Opslaget har på den første time ført til en masse kommentarer fra personer som Jobbe Pilgaard og Szhirley.