Sidste klip med Mopper: Her samles familien for allersidste gang på tv

Ane Sørensen

421 uger siden

|

24/11/2016
Torsdagens afsnit af 'Familien fra Bryggen' blev det sidste, hvor Mopper var med.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I torsdagens sæsonafslutning af ‘Familien fra Bryggen’ kunne seerne følge med, da Mopper overraskede datteren Linse med en ganske særlig gave - en farverig gyngesofa til hendes have i Kongelunden. 

Sofaen var Moppers tak til Linse for, at hun havde hjulpet hende så meget, mens hun var syg:

- Du har fulgt mig gennem min sygdom. Helt fra starten, sådan meget, ikke? Du har talt med alle de læger. Jeg kan slet ikke finde ud af det, lyder det fra en bevæget Mopper.

I denne gyngesofa samledes Linse, Mopper, Geggo, Cengiz og lille Alba for allersidste gang i den populære realityserie. Det var nemlig slutningen på sæson 10, der rullede over skærmen tidligere på aftenen.

Det vides endnu ikke, om der er flere sæsoner på vej af ‘Familien fra Bryggen’, eller om sæson nummer 10 ender med at blive den sidste.

Men hvis den populære familie vender tilbage på skærmen, bliver det desværre uden Mopper, som døde om aftenen mandag den 21. november efter længere tids alvorlig sygdom. Familien har ikke ønsket at oplyse, hvad den 78-årige Mopper fejlede.

Linse Kessler og Mikkel Kessler delte selv den triste nyhed på det sociale medie Facebook med disse ord:

- Vi var alle hos hende og hyggede om hende præcis, som vi plejer; vi grinede og fjollede og fortalte hende, at vi elskede hende, til hun rejste afsted.

- Vi er knuste, men vi ved, at det var det bedste for hende nu. Mopper satte stor pris på sine personlige venner, men skam også på alle jer derude, som har fulgt hende på tv.

Se den rørende video med Mopper, som har hele familien samlet omkring sig i gyngesofaen, i klippet lige herunder.