Tragisk: Nu er Mopper død

Ninna Andreasen

417 uger siden

|

21/11/2016
- Vi er knuste, lyder det fra Mikkel Kessler og hans søster Linse Kessler.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Til aften klokken 18.25 gik Mopper bort.

Det oplyser hendes søn Mikkel Kessler og datteren Linse Kessler på Facebook netop nu.

- Vi var alle hos hende og hyggede om hende præcis som vi plejer; vi grinede og fjollede og fortalte hende at vi elskede hende, til hun rejste afsted, skriver Mikkel og Linse Kessler og fortsætter:

- Vi er knuste, men vi ved at det var det bedste for hende nu.. Mopper satte stor pris på sine personlige venner, men skam også på alle Jer derude, som har fulgt hende på TV.

Mopper er blevet kendt i realityserien Familien fra Bryggen, hvor hendes datter Linse Kessler og barnebarnet Stephanie Geggo bliver fulgt tæt.

Under hele sit sygdomsforløb har Mopper valgt at holde det hemmeligt, hvad hun fejlede. Det ønske har familien og tv-selskabet, som producerer Familien fra Bryggen, valgt at efterleve. Derfor vides det stadig ikke i offentligheden, hvad Moppers sygdom skyldtes.

Hun blev 78 år gammel.