Peter Ingemann er en meget aktiv herre på de sociale medier, hvor han deler ud af livet. Ferieminder, ‘bag-om-kameraet’-oplevelser og tanker om stort og småt.
I sit seneste opslag kommer Peter Ingemann med en opfordring:
“Kom så venner! Der er masser af ledige vaccinationstider! Vi skal have bugt med den lortepandemi,” starter han og uddyber:
“Det kræver massevaccination. Og her tænker jeg især på os voksne. Synes egentlig ikke børnene skal gå frem i bussen, fordi der er nogen på min alder, der ikke vil lade sig vaccinere. Ikke rimeligt. Vi pisser på børnene. Kom så voksne,” lyder det i opfordringen fra Peter Ingemann.
Deler vandene
I skrivende stund har opslaget fået over 2.400 likes, 626 kommentarer og 77 delinger.
Der er mange, der bakker op om tv-værtens skriv, men der er også Facebook-brugere, der hopper over i den anden grøft.
“Den havde jeg alligevel ikke set komme fra dig, Peter.“
“Lad dog folk selv bestemme uden hele tiden at proklamere for den vaccine, det er sgu et valg, man selv tager.”
“Skal dæleme ikke have den, før jeg ser ALLE bivirkningerne.”
“Heldigvis er det frivilligt. om man ønsker vaccinen. Ingen kommer til udskamme mig til at få den. Jeg tager den, når jeg føler de er gennemtestet.”
Sådan lyder nogle af de kommentarer, der ikke er enige med Peter Ingemann, der i opslaget gør det klart, at han selv er blevet vaccineret.
Du kan se hele opslaget på tv-værten herunder.
Hvad synes du? Bliver du træt af denne opfordringer fra Peter Ingemann? Eller er det godt, at han gør opmærksom på de ledige vaccinationstider?