Peter Ingemann raser

Julie Møller

181 uger siden

|

04/06/2021
Gossip
Foto: Joachim Ladefoged/Ritzau Scanpix
Foto: Joachim Ladefoged/Ritzau Scanpix
“Hvad fanden er det, at nogle mennesker bare ikke fatter,” lyder det vredt fra Peter Ingemann.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Glad, smilende og interesseret.

Sådan kender mange tv-seere Peter Ingemann. At han også er en mand, der kan komme op i det røde felt, er der ingen tvivl om, hvis man tager et kig på tv-værtens seneste Instagram-opslag.

“Yes! Så skal vi til det igen. Hvad fanden er det, at nogle mennesker bare ikke fatter??? Det er til at skrige over, og man bliver så vred,” skriver han til opslaget, hvor han deler et screenshot fra TV 2s hjemmeside.

Her har Peter Ingemann læst den historie, som Nordsjællands Politi meldte ud om torsdag. De er i øjeblikket ved at sende breve til 887 borgere i hele landet. Af brevene fremgår det, at private billeder med stor sandsynlighed er blevet delt på forskellige platforme på internettet uden borgernes viden eller samtykke.

Der er primært tale om private billeder af intim og seksuel karakter, og en 25-årig mand fra Hillerød er sigtet for blufærdighedskrænkelse samt uberettiget deling af billederne i den omfattende sag. 

Ifølge Nordsjællands Politi er den unge mand administrator af det mappesystem, hvorfra billederne er blevet delt. Han har formodentlig fået tilsendt billederne fra andre eller har selv fundet dem via internettet og sociale medier, hvorefter de er blevet lagt i mapper på digitale platforme, der har fungeret som en form for ”byttebørs”.

"Hovedet ud af røven"

Det er denne sag, der har fået Peter Ingemann til tasterne, der raser over den manglende respekt for andre mennesker. 

“Havde du selv lyst til at ligge der som et stykke kød på en iPhone i 12-frikvarteret mellem madpakkerne?”

“Jeg mener, at nu trækker vi alle hovedet ud af røven og tænker ligesom Jesus, Ghandi, Mandela med flere. “Behandl dog mennesker som du selv vil behandles” - prøv bare et øjeblik at sætte dig i den andens sted.”

Sådan lyder det blandt i opslaget, som du kan se herunder: