Molly Egelind indlagt

Julie Møller

196 uger siden

|

16/03/2021
Gossip
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix.
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix.
Molly Egelind tilbragte det meste af sidste uge på hospitalet, fortæller hun nu.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

“Jeg var rigtig bange og bekymret,” lyder det fra skuespiller Molly Egelind i et opslag på Instagram. 

Den 33-årige ”Sygeplejeskolen”-skuespiller er gravid, og det var på grund af en graviditetskomplikation, at hun tilbragte det meste af sidste uge på hospitalet.

“Jeg var rigtig bange og bekymret - men var omgivet af det mest fantastiske personale, jordemødre og fødselslæger,” skriver hun og uddyber, at hun er sendt hjem igen med formaning om ikke at lave noget som helst andet end at tage den med ro og “bage baby færdig.” 

“Tips til gode serier, film og sysler der ikke kræver fysisk udfoldelse modtages med kyshånd,” efterspørger hun i samme opslag.

Sammen med Benjamin Hasselflug venter Molly Egelind barn nummer to.

“Skriv under”

I opslaget på Instagram opfordrer Molly Egelind sine mange følgere til at skrive under på et borgerforslag, der kræver, at der afsættes tilstrækkelig tid og ressourcer til at yde omsorg og støtte til de fødende.

“Hvis du ikke har gjort det endnu, vil jeg bede dig om at gå ind og skrive under på borgerforslaget om rettigheder til fødende. Der er de dygtigste dejligste mennesker på vores fødegange, og de og de fødende har brug for flere ressourcer,” slår Molly Egelind fast.

Det samme gjorde tv-vært Sofie Linde også for nyligt.

I februar blev Sofie Linde og DR-værten Joakim Ingversen forældre for anden gang. Det var også på det sociale medie Instagram, at Sofie Linde opfordrede til at skrive under på borgerforslaget.

“Alle har ret til en god fødsel. Ikke bare de fødende, men også de danske jordemødre, som mangler ressourcer til at udføre deres arbejde ordentligt,” slog hun fast.